2 sandheder og 1 løgn (ABC for mental sundhed)
Alle spejderne skal skrive to sandheder og en løgn om dem selv ned på et stykke papir. Det skal være ting, som man ikke tror, de andre ved – men selvfølgelig ikke ting, som man gerne vil holde privat.
Det kunne fx være:
- ’Har engang spist en græshoppe’
- ’Har aldrig pjækket fra timen’
- ’Har rugbrød som livret’
Når alle har skrevet de tre udsagn ned på et stykke papir, er det tid til at gætte, hvilken historie der er falsk.
Start med en person, der læser sine tre udsagn op. Nu får de andre to minutter til at diskutere, hvilken historie de tror, der er løgn. Når de to minutter er gået, skal de gætte på, hvad løgnen er. Gættet skrives ned, men det rigtige svar afsløres ikke.
Sådan fortsætter det, indtil alles historier har været igennem.
Til sidst afsløres det, hvilke historier der er sande, og hvad der er løgn. Afsæt gerne lidt tid til at få forklaret lidt mere om de sande historier, som man troede var løgn.
Legen kan også laves, hvor hver enkelt spejder skal gætte på, hvilken historie der er løgn – ligesom tip en 13’er. Den, der er bedst til at gætte løgnen, vinder.
Foto: Morten Bjerrum Larsen
Papir og skriveredskab.
Evt. stopur til at time de to minutter.
Hvad fungerede godt?
Hvad tror I var jeres leders formål med denne aktivitet?