Bål uden røg

Det er en let sag at anlægge et bål, som ikke generer omgivelserne med røg, hvis man griber opgaven rigtigt an.

Hvis vi vil bekæmpe røgen, må vi først vide, hvad den er lavet af:

Røg består af bl.a. gas, sod og vanddamp. Både gas og sod brænder rent, hvis der er både varme og luft nok. Vanddamp kan ikke brænde, men hvis gasflammen er varm nok, betyder lidt vanddamp ingenting. Derfor skal bålet tændes i toppen, så flammen får rigelig luft og bliver meget varm.

Uanset om du skal bruge bålet til madlavning eller til lejrbål, har du brug for en passende og stabil mængde varme i en time eller mere.

Brænde, der ligger vandret og tæt sammen, brænder roligt og stabilt, mens brænde, der står op omgivet af flammer, afgiver gassen hurtigere med høje flammer. Læg derfor brændet i vandrette og tætte lag, så gløderne ikke nemt falder ned og antænder flere lag samtidig.

Du starter med at sortere dit brænde efter tykkelse. Du lægger de tykkeste og eventuelt fugtige stykker i bunden. Derpå lægger du et eller flere lag af brænde, som er fra 5 til 10 cm tykt - stadig vandret og tæt sammen. Noget af brændet må godt være fugtigt, når bare det øverste af disse lag er forholdsvis tørt.

Bålet skal være bredest i bunden og så smalt i toppen, at ilden hurtigt kan brede sig over hele optændingslaget.

Optændingslaget er tørre pinde fra ½ til 2 cm tykke. Læg et vandret og ikke for tæt lag af de tykkeste af pindene, og byg på toppen en keg-le med de tyndeste pinde i midten over en håndfuld tynde kviste. Tørre birkekviste er nemme at finde, og de virker hver gang, fordi de brænder med høj temperatur, og deres gløder tænder laget under dem.

Tænd de tynde kviste med en tændstik på læsiden, og højst 10 minut-ter senere har du et flot røgfrit bål, der passer sig selv og brænder i lang tid med ikke for høje flammer.

Hvis det er et lejrbål, kan du stille nogle pinde og stokke af forskellig tykkelse op ad bålets ydersider som "pynt"