Blinde-fanger
Spejderne deles i par (2 og 2). Den ene får bind for øjnene, og går rundt inde i et afgrænset område.
Afgræns et rimeligt flad område, hvor legen skal finde sted. Brug fx et reb til at danne en cirkel. Rebet kan holdes af de "seende".
Den anden (den "seende") står ude på sidelinien (uden for området, og kan se alle de andre blinde inde i området) og fører den blinde ved hjælp af tale (højre - venstre - lige ud o.s.v.) ,så den blinde fanger de andre blinde, inden de' fanger ham/hende.
Man bliver fanget, når en anden rører ved en eller tager fat i ens tøj, og siger fanget.
De som er fanget går ud af legen i denne omgang.
Tørklæde og reb.
Hvilke af følgende udviklingsområder har aktiviteten ramt: Socialt, fysisk, intellektuelt, følelsesmæssigt, kreativt, spirituelt
Alle spejdere er forskellige. Tal om hvad I hver især er gode til og tænk over om I udnyttede denne viden under aktiviteten