Blomkålssuppe
Vask hænder før du går i gang.
Skræl kartoflerne og skær dem i små tern. Skyl dem.
Læg dem i en gryde og hæld vandet over. Kog i 10 min.
Fjern de yderste blade af blomkålshovedet og skyl det. Del det i små buketter.
Læg dem i gryden med kartoflerne. Kog videre til blomkålen er mør men ikke slatten ca. 5 min.
Bælg ærterne mens suppen koger.
Skyl dild, ryst vandet af og pluk små buketter af stilkene.
Rør cremefraiche i suppen.
Varm den op til kogepunktet. Kom pillede ærter i.
Smag til med salt og peber. Drys dild og parmesanost i flager over suppen. Spis grovbrød til.
Tip: Erstat dild med andre krydderurter fx purløg, persille, basilikum eller en blanding af dem.
Blomkålssuppe:
2,5 kg kartofler
2½ blomkålshoved.
2 spsk groft salt
3,5 l vand
0,5 l cremefraiche
1 tsk stødt peber
Drys:
2 bundter dild
700 g håndbælgede ærter
300 g parmesanost i flager
Tilbehør:
20 skiver grovbrød
Hvad gjorde at det var en god aktivitet?
Hvilken rolle havde patruljens PL og PA under aktiviteten?
Hvis du skulle lave aktiviteten igen, er der så noget du ville gøre anderledes?
Alle spejdere er forskellige. Tal om hvad I hver især er gode til og tænk over om I udnyttede denne viden under aktiviteten