Blomkålssuppe med bacon
Vask hænder før du går i gang.
Skræl kartoflerne, skyl dem og skær dem i små tern.
Læg dem i en gryde og hæld vand over. Kog i ca. 10 min.
Fjern bladene af blomkålshovedet og skyl det i koldt vand. Del det i små buketter.
Læg dem i gryden med kartoflerne. Kog videre til blomkålen er mør, men ikke slatten, ca. 5 min.
Bælg ærter mens suppen koger.
Læg bacon i tern på en pande. Lad baconen blive sprøde og tag det op på en tallerken eller i en skål.
Skyl dild i koldt vand og ryst vandet af, pluk små buketter af stilkene.
Rør cremefraiche i suppen. Varm suppen op til kogepunktet.
Kom bælgede ærter i. Smag til med salt og peber. Drys bacontern og dild over suppen og spis grovbrød til.
Tip:Erstat dild med andre krydderurter fx purløg, persille, basilikum eller en blanding af dem.
Til 4 personer
Blomkålssuppe:
500 g kartofler
1,5 l vand
1 stk blomkål
0,25 l cremefraiche
1 tsk groft salt
1 knsp stødt peber
Drys:
1 bundt dild
150 g håndbælgede ærter
200 g bacon
Tilbehør:
8 skiver grovbrød
Hvad fungerede godt?
Hvad har du lært om spejderne?
Var hele patruljen aktiv under aktiviteten? Hvis ikke: Hvad var så årsagen og hvordan kunne det gøres endnu bedre?
Hvad har du gjort for at det blev en god aktivitet for de andre?