Bordhockey - SciencePirater
Vejledning
Beskrivelse og vejledning til aktivitet
Med forsøget lærer spejderne, hvordan materialer kan genbruges, og hvordan overtryk kan bruges til at få ting til at bevæge sig. Nar du puster ballonen op, skabes der et overtryk i ballonen. Dette tryk vil naturligt forsøge at udligne sig ved, at luften slipper ud. Når ballonen sættes fast ovenpå CD’en så vil luften forsøge at slippe ud ned mod bordet, hvilket får CD’en med ballonen på til at svæve et stykke tid.
Indledende spørgsmål til aktiviteten
- Hvad er det smarte ved upcycling?
- Hvornår kan man bruge upcycling? Og til hvad?
- Hvor stor skal CD’en være? Vil det gøre forskel for hockeypucken?
Sådan gør du
- Rens din opvasketud for eventuelle sæberester.
- Tag herefter tuden og lim langs kanten med limpistolen.
- Sæt den derefter fast ovenpå CD’en, så tuden dækker hullet i midten af CD’en.
- Vent, til limen er tør.
- Pust nu ballonen op, og sæt ned over opvasketuden. Opvasketuden skal vare lukket.
- Træk nu op i opvasketuden, så luften fra ballonen kan komme ud.
- Nu har du en svævende bordhockey puck!
Tip!
Opfordr spejderne til at lave en bane og finde noget at slå pucken med. I kan sætte andre tude på CD’en, eller lade spejderne prøve med noget andet end CD'en.
Materialer
Til én bordhockeypuck skal bruges
- 1 tud fra en opvaskemiddelflaske
- (med “skub-i” tud)
- 1 gammel CD eller DVD
- (du har sikkert nogle liggende)
- 1 ballon
- 1 bord
- Limpistol og lim
Reflektionsspørgsmål
- Hvordan får ballonen CD’en til at svæve?
- Gør det nogen forskel, hvor meget luft der er i ballonen?
- Har overfladen pa bordet nogen påvirkning på, hvor godt CD’en bevæger sig?
- Kunne du få CD’en til at svæve højere eller lavere over bordet?
- Vil en større tud få den til at svæve mere?