Brug dit bål som ovn
TRIN 1 - VARME:
Få tændt op i et seriøst bål. I skal bruge et rigtigt godt gløde bål. Husk hele tiden at lægge brænde på, da I hele tiden skal bruge masser af gløder.
TRIN 2 - KAGEFORMEN:
Fold en form af sølvpapir; En firkant, et hjerte, Korpsliljen eller måske logoet fra jeres påskekursus – fri fantasi, bare husk på at den passer i størrelsen til jeres ”ovn”. Det er vigtigt at sølvpapiret bliver i flere lag, så kagen ikke brænder på.
TRIN 3 – KAGEN:
Fra Amos den bedste til bedstemors avancerede i flere lag og med creme i midten. Alt er muligt.
TRIN 4 - BAGNINGEN
I skal bruge en gryde med et låg, som passer. Gryden skal vendes på hovet; altså med låget nedad og bunden i vejret, så gryden bliver til en ovn. Kagen lægges på låget, og gryden sættes godt fast på låget. Læg gløder udenom og ovenpå gryden – ikke under.
TRIN 5 – KONTROL
Efter 10 minutter kigger I til kagen, for at se om varmen passer. Det er vigtigt at kagen få lige meget varme fra alle sider også fra toppen. Hold jævnligt øje med den, indtil den er færdig.
TRIN 6 – PYNT
Når kagen er færdig, er der bare tilbage at gå amok med glasur og drys af alle afstøbninger.
PRO TIP: PIMP IT!
Chokolade er altid et hit
Trylledej, boller, lasagne, koteletter i fad, broccolitærte, skrumpeplast, varme kastanjer, flødekartofler, nachos, … alt hvad en ovn kan, kan denne spejderovn også! Bare giv jer i kast.
bålgryde med låg
sølvpapir
ingredienser til kage, boller eller lignenden
Hvordan har aktiviteten udfordret spejderne?
Hvad fungerede godt?