Byg en fuglekasse

Det er både nemt og sjovt selv at bygge sine fuglekasser.

Det vigtigste er, at kasserne ikke er for små. Det er blandt andet er størrelsen på indflyvningshullet, som afgør hvilke fugle, som kan bo i kassen. Hvis du vil have mindre fugle til at bo i kassen (Såsom blåmejse, sumpmejse og sortmejse), lav hullet 28mm. Hvis du hellere vil have lidt større fugle (såsom gråspurv, musvit eller rødstjert), lav hullet 32-35mm. 

Kassen skal have en revne eller hul i bunden til afløb. Kassen skal også være let at gøre ren. Derfor fæstnes låget med en lågklods eller med et stykke ståltråd over låget. Man kan også beklæde låget med en stump tagpap, så det holder længere.

1. Først udskæres træet i de rette længder.
2. Slå sømmene igennem for- og bagsidestykkerne (så sømmene lige akkurat når igennnem træet). Sømmene skal sidde 5 mm inde fra siden og ca 20-30 mm væk fra endekanterne for at undgå, at træet flækker. Søm det ene sidestykke på plads på forsiden. Brug det andet sidestykke som støtte under forsiden. Husk, at sidestykket skal sidde præcist op til alle kanterne!
3. Søm endeklodsen på - helt op ad sidestykket. Søm det andet sidestykke på - helt op ad kanterne på forsiden og endeklodserne. Søm bagsiden på. Klem gerne siderne ind til kassen, så kassen ikke gaber i sammenføjningerne.
4. Nu skal du lave låget. Søm lågklodsen fast på låget, sådan at træets årer går vinkelret på hinanden. Man kan med fordel bruge ekstra lange søm, som sømmes igennem låget og lågklodsen. Sømmet bøjes derefter på plads som en krog. Så sidder klodsen rigtig godt fast. Man kan fæstne låget med en ståltråd el. lign. hen over låget.
5. Hullet bores med borsving og sneglebor - eller med el-boremaskine med hulbor (en lille, cirkelformet sav).
6. Til ophængning sætter man en skrue, øsken el. lign. i hver side. Inden ophængning kan man give den træbeskyttelsesmiddel - men kun en uges tid, inden den hænges op. Er nogle søm gået ud gennem siden, så vent med at skifte dem, til kassen er færdig. Det er ofte svært at pille de skæve søm ud, midt i byggeriet.

Nu er kassen færdig og klar til at blive hængt op. Det kan klares på flere måder: Søm/skruer i siden til ophængningssnor. Bøj dem nedad som en krog. Sømmene må ikke sidde i endestykkerne - derved kan kassen gå op i samlingerne. Med to lister på bagsiden af kassen. Listerne skal være ca. 10 cm længere end kassen. Sømmene slås på skrå, så listerne "låses fast" i træet.

Snoren sættes rundt om listerne og træet. For at skåne træet skal kassen hænges op med vejrbestandig snor (spunden nylonsnor). Vær opmærksom på at kassen hænger godt og solidt. Forsyn aldrig redekassen med siddepind. Siddepinde på kassens forside giver for let adgang for uønskede rovdyr. Hvordan skal kasserne hænge? I en villahave kan mejsekasserne ophænges med ca. 1 kasse pr. 200 kvadratmeter have.

Sådan bruger du redekasserne

Der må gerne være rigeligt med redekasser, da mange arter foretrækker at benytte en "ny" kasse til et evt. andet kuld. Stære- og spurvekasser kan derimod godt hænge tæt, f.eks. på en husgavl. De yngler gerne mange sammen i kolonier Det er bedst, hvis kassens åbning vender mod nord eller øst.

Hvornår skal kasserne hænges op?
Den bedste årstid for ophængning af redekasser er om efteråret. Så kan fuglene nå at vænne sig til kasserne inden foråret. Mange fugle bruger også kasserne til at overnatte i om vinteren. Kasserne kan dog sættes op hele året, og selv en kasse ophængt omkring midsommer bliver ikke sjældent beboet i løbet af få dage.

Gør kassen vinterklar!
Efter ynglesæsonen skal kasserne renses og efterses. Det gamle redemateriale fjernes fra mejsekasserne, og her er det en god ide af benytte handsker og en pind eller spartel til at rense kassen med. Det er vigtigt at holde kasserne i god stand, ellers kan kassen gå i stykker, og det er ikke godt, hvis der er unger i den. 

Er der liv i kassen?

Ved ynglesæsonens start kan man se, hvordan fuglene flyver til kassen med redemateriale. Derefter kommer den mere stille periode, hvor de ruger på æggene.

Efterfølgende kan man se de gamle fugle flyve til kassen med mad til de sultne unger. Deres tiggelyde bliver højere, jo større ungerne bliver. Når ungerne er flyvefærdige, forlader de kassen. I den tid kan man se dem baske rundt i haven. De gamle fugle fodrer dem stadig. Det er ofte hannen, der står for det, da hunnen ofte hurtigt går i gang med et 2. kuld. Hvis man er meget forsigtig, kan man kigge i kassen. Men pas på - der er en vis risiko for at kuldet opgives, hvis man forstyrrer for meget. Hvis ungerne er næsten udvoksede, kan man risikere, at de forlader reden før de er helt flyvefærdige.

Fremmede gæster

En gang i mellem kan man få besøg af flagermus i sin kasse. Lad dem sidde i absolut fred. 

Flagermus er meget følsomme over for uro. Også de mangler huller i træerne - måske mere end fuglene. Man kan også opleve, at der er flyttet humlebier eller hvepse ind i kassen. Hvepse kan være et ubehageligt bekendtskab, og hvis boet skal fjernes, så gør det, inden det bliver for stort. Men husk også at hvepse gør nytte ved at æde mange skadelige insekter.

Humlebier har ligesom fugle og flagermus svært ved at finde egnede boliger. Lad derfor humlebierne blive boende og hæng i stedet en ny kasse op i nærheden til fuglene.

Katte, egern og spætter kan plyndre redekasser. Den bedste beskyttelse er at hænge kasserne, så de ikke er let tilgængelige. For at hindre, at ungerne fiskes ud af kasserne, kan der sømmes en 12-15 mm bred liste under flyvehullet indvendigt i kassen. For at hindre spætter i at hakke sig vej ind i kassen kan der sættes en lille galvaniseret metalplade op om indflyvningshullet.

Det kan ske at et kuld unger dør i kassen - tilsyneladende uden årsag. Måske har ungerne fået insektlarver o.a. føde, som er sprøjtet med insektgifte. I den fuglevenlige have bruger man ikke sprøjtegifte!