Evaluering ved vandet
Evaluering med våde fødder:
Kræver at I er i nærheden af vandkanten.
Lederen/En spejder nævner forskellige aktiviteter og opgaver I har været udsat for i forløbet. Spejderne skal nu placere sig på et barometer efter tilfredsheden med den nævnte aktivitet. Lav et barometer på stranden eller ude i vandet med waders på eller bare fødder. Man skal stille sig ude i vandet hvis man synes aktiviteten var rigtig god, i vandkanten hvis man synes den var okay, men man har forbedringer og kritik, på land hvis man slet ikke synes det var en god aktivitet.
Evaluering med ting fra naturen:
Alle finder en muslingeskal, en sten eller lignende, som de synes godt om. Der tegnes en stor skydeskive i sandet. Kan også laves med reb. Skydeskiven består af en stor ring yderst og en mindre ring tættere på midten og en endnu mindre cirkel helt i centrum. Lederen nævner nogle specifikke aktiviteter, som er blevet gennemgået i forløbet. Spejderne skal nu lægge deres muslingeskaller/sten på den yderste ring, hvis de slet ikke synes om aktiviteten, den midterste hvis de har forbedringer og kritik og helt i midten, hvis aktiviteten var lige i øjet. Snak sammen om hvorfor deres sten ligger hvor den gør. Det er tilladt at lægge sin sten udenfor stregerne.
Husk altid at spørge om der er flere punkter, de gerne vil evaluere på og også om der er nogen, der har andre kommentarer.
Det gode ved denne evaluering er, at får alle lov til at give deres mening til kende, også selvom de ikke har lyst til at række hånden op eller umiddelbart har et godt argument for deres holdning til forløbet.
Billede: Jesper Jepsen
Evt. reb til skydeskiven
Hvis du skulle lave aktiviteten igen, er der så noget du ville gøre anderledes?
Hvad fungerede godt?
Hvad kunne man gøre for at det blev en endnu bedre aktivitet?