Evolutionsleg - Nordisk mytologi fantasiramme
I skabelsesberetningen fra den Nordiske mytologi var der i starten det varme Muspelheim og det kolde Nieflheim. Varmen fra Muspelheim smeltede noget af isen, og der dannedes dråber, som tog menneskelig skikkelse – urjætten Ymer. Af Ymers sved kom en mand og en kvinde og heraf flere jætter. Af andre dråber kom aserne.
Nu skal I opleve udviklingen på egen krop!
Alle starter med at være æg og går rundt mellem hinanden og slår sig i hovedet og siger ’dok dok’. Når to æg møder hinanden, dyster de i ’sten-papir-saks’, og vinderen udvikler sig til næste trin, som er en kylling, hvor man laver vinger med armene og siger ’pip pip’. Når to kyllinger møder hinanden, dyster de i ’sten-papir-saks’, og vinderen udvikler sig til næste trin, som er en høne og siger ’gok gok’. Dernæst øgle – man holder den ene arm højt over hovedet som øglens hoved og siger ’øgle øgle’, herefter bliver man til superman og flyver ud af legen.
Variationer:
- Evolutionsleg med skabelsesberetningen fra Nordisk Mytologi: Is (fryse) -> vand (arme som bølger) -> sved (svede) -> jætte (ond) -> as (gud og meget stærk)
- Evolutionsleg med solsystemet: lille fesen planet f.eks. Pluto (jeg er fesen), måne (jeg er lavet af ost), Jorden (jeg drejer rundt om mig selv), gaskæmpe (prutter), solen (meget varm)
Hvordan var din rolle som leder i aktiviteten?
Hvad gjorde at det var en god aktivitet?