Famle- og føletur i mørket
SÅDAN GØR I:
Find en god skov, hvor der er plads til at gå imellem stammerne.
Mens det er lyst føres en snor rundt, som I senere skal følge med hænderne på sanseturen. Bind rebet stramt om træer, grene og sten.
Eksperimentér med at binde rebet både højt oppe (husk, at alle skal kunne nå det) eller lavt.
Undervejs kan man binde små ”overraskelser” fast, som de deltagende skal gætte. Det kan være kogler, sten, fjer eller måske små godter, som man kan tage med sig og spise til sidst.
Prøv sansestien, når det er blevet mørkt: I kan ikke længere bruge jeres syn, så i stedet skal I bruge følesansen og følge snoren rundt.
Læg mærke til dufte og lyde undervejs samt ting, der er bundet fast i snoren. Tal sammen om det til sidst – havde I mon alle de samme oplevelser?
Bagefter kan I prøve at gå turen med lommelygte for at opleve, hvor anderledes det er, når man kan bruge synet.
VIDSTE DU?
Husk at bruge lugtesansen, når I går rundt i mørket. Mange blom- ster bestøves af nataktive insekter og dufter derfor kun om natten.
En skov
Et langt reb/snor
Mindre snor/sejlgarn
Evt. bind til øjnene og lommelygte.