Fang Kuldioxiden
Inden legen: Snak med spejderne om vores atmosfære og drivhusgasser. Forklar, at jo flere drivhusgasser vi sender ud i atmosfæren ved at bruge fossile brændstoffer og f.eks. fælde træer for at få plads til landbrugsjord (træer optager CO2), jo mere varme optages i atmosfæren, fordi sollysets varme ikke kan slippe ud. Dette er drivhuseffekten, som får temperaturen til at stige. Som følge heraf forandrer vores klima sig.
Del spejderne op i to hold. Det ene hold er træer og det andet er kuldioxidmolekyler. Start med flere kuldioxidmolekyler end træer. Træerne skal finde sig et sted at gro med nok plads til, at de kan stå med strakte arme. Når træerne gror et sted, kan de kun bevæge deres arme (grene). Træerne skal med deres grene fange kuldioxiden for at vokse.
Kuldioxidmolekylerne svæver rundt i luften. De kan bevæge sig hurtigt, men kan ikke se hvor de bevæger sig hen. Molekylerne skal bevæge sig fra den ene ende af pladsen til den anden uden at blive fanget. Hvis molekylet bliver fanget af et træ, bliver det selv til et træ.
Hvis spejderne er godt med på legen, kan I eventuelt udvide den.
Når næsten alle spejderne er blevet til træer kan det være, at der kommer mennesker til skoven for at dyrke jorden, som fælder træerne og derved frigiver kuldioxiden igen (Vælg omkring halvdelen af træerne og lav dem til kuldioxid). Nu kan landet ikke bruges til dyrkning, så i stedet bygger man en by med en masse biler og fabrikker. Disse udleder også kuldioxid, så endnu flere af træerne bliver nu til kuldioxidmolekyler.
Legen kan ændres så der undervejs kommer spejdere forbi og planter flere træer.
Når i er færdige med at lege så snak med spejderne om, hvordan forholdet mellem træer og kuldioxid hænger sammen. Spørg for eksempel hvilken effekt det havde, at mennesker lige pludselig kom og fjernede en masse træer. I kan diskutere, hvad man kan gøre for at reducere mængden af kuldioxid i atmosfæren.
Tørklæder eller andet til bind for øjnene.
Hvad har spejderne fået ud af aktiviteten?
Hvad fungerede godt?
Hvad har du lært af denne aktivitet?
Hvis du skulle lave aktiviteten igen, er der så noget du ville gøre anderledes?