Får - Nordisk mytologi fantasiramme
Fantasiramme: I den Nordiske Mytologi findes Fenrisulven. Fenrisulven voksede op i Asgård. I starten var den lille og ufarlig, men den voksede hurtigt til overnaturlig størrelse og skræmte guderne. Til sidst blev de enige om at Fenrisulven skulle bindes, så de kunne styre den. Desværre kunne det ikke ske med ulvens gode vilje og ingen guder turde efterhånden tvinge den.For at I kan hjælpe guderne med at fange Fenrisulven, forvandles nogle af jer til får, mens andre er fårehyrder, der skal indfange fårene. Hvis I er rigtig dygtige til at fange får, vil I have meget nemt ved at fange Fenrisulven.
Man starter med at lave en fårefold = en firkant på græsset markeret med et langt tov.
Deltagerne går sammen 3 og 3. To er får og den tredje er hyrde. Der er altså to hyrder, der hver har to får.
Fårene stiller sig ind i folden med ryggen mod hinanden.
Når legen starter tæller alle hyrderne til 20, mens fårene går langsomt lige ud. Herefter må hyrderne gå i gang med at fange fårene inde i fårfolden. Fårene kan kun gå stik lige ud. Hyrderne kan dreje fårene 90 grader af gangen og skal dreje de to får på skift.
Det gælder for hyrden om at få fårene til at være inde i folden samtidig. Hvis fårene støder på en forhindring står de stille og venter. Fårene siger selvfølgelig 'mæh' hele tiden og er utroligt dumme.
Hvis I vil gøre legen sværere, kan I give fårene bind for øjnene.
Et langt tov eller rafter (stort nok til at lave en firkant rundt omkring fåre-parrene)
Hvad gjorde at det var en god aktivitet?
Hvad gjorde at det var en god aktivitet?