Fladbrød med brændenælder og skvalderkål
Vejledning
- Kog en smule vand og hæld det over brændenælderne. På den måde kan de ikke længere brænde.
- Skyld skvalderkål i vand.
- Kom vand, skyr og gær i en skål. Rør rundt til gæren er opløst.
- Tilsæt alle ingredienser på nær melet. Rør rundt. Tilsæt herefter melet lidt af gangen.
- Når dejen er rørt godt sammen i skålen, vendes den ud på et meldrysset bord, og dejen æltes til den ikke længere hænger fast i bordet.
- Lad pandebrøddejen hæve tildækket ved stuetemperatur i ca. 60 minutter.
- Når dejen er hævet færdig, deles den ud i mindre portioner, der passer med et brød.
- Lav små brød af 1-1,5 cm tykkelse.
- Varm en pande op.
- Smør brødene med olivenolie på den ene side.
- Vend den smurte side ned på panden, og steg brødene i et par minutter til de er gyldne.
- Smør den anden side af brødet med olie og vend brødet.
- Lad brødet stege færdigt og server gerne lune.
Materialer
8 stk.
Det skal du bruge:
- 100g lunkent vand
- 100g skyr eller andet surmælksprodukt
- 20g gær
- 1 spsk. sukker
- 2 spsk. olivenolie
- 8g salt
- 1 håndfuld brændenælder
- 1 håndfuld skvadderkål
- 100g groft mel, fx rugmel eller grahamsmel
- ca. 250-300g hvedemel
Reflektionsspørgsmål
Hvad har spejderne fået ud af aktiviteten?
Hvad har du lært af denne aktivitet?