Førstehjælp - Gæt og grimasser
Del deltagerne i hold af patruljestørrelse. Vælg sætninger ud, som passer til deltagernes niveau i førstehjælp.
Den første patrulje sender nu en deltager på ”scenen”, som får udleveret en sætning. Spejderen skal nu mime sætningen, som resten af patruljen skal gætte på tid.
Hvis egen patrulje ikke kan gætte sætningen, får de andre patruljer et forsøg.
Kan laves som konkurrence mellem patruljerne.
Når sætningen er gættet, så få en kort snak om, hvad den korrekte førstehjælp er til den ulykke/skade, der blev vist.
Korte sætninger til ”Gæt og grimasser” (se nedenfor). Find evt. selv på flere.
Evt. pointtavle.
Mikro
Mikrospejder snitter snobrødspind og snitter sig i fingeren
Mikrospejder skræller kartofler og skærer sig i fingeren
Juniorspejder bygger raftebord og får en splint i fingeren
Spejderleder laver bål og brænder hånden
Julemanden slår sig selv over fingrene med en hammer og trøstes af en mikrospejder
Mini
En mand kører galt og slår hovedet
En dame glider i en bananskræl og brækker benet
Minispejder saver brænde og saver sig i hånden
Juniorpatrulje er på hejk i ørkenen og får hedeslag
Minispejder går ind i et træ og får næseblod
Bevidstløs dame bliver lagt i stabilt sideleje
Juniorspejder vælter på cykel og slår skulderen
Tropsspejder falder over minispejders rygsæk og flækker en tand
Junior
Juniorspejder hugger brænde og rammer sig i benet
Baden-Powell er på vandretur og får en vabel
Minispejder slår armen og får en armslynge
Juniorspejder får en rafte i hovedet og falder bevidstløs om
Spejderleder ser en ulykke og ringer efter hjælp
Mikrospejder får en pind i øjet og får en klap for øjet
Spejderleder skal tænde juletræskæden og får stød
Trop
Baden-Powell klatrer og falder ned og må hentes af en ambulance
Juniorspejder morser SOS med lygte
Patruljen ser en dame falde om og giver hjertemassage
Minispejder snitter sig i låret og det bløder kraftigt
Hvordan var din rolle som leder i aktiviteten?
Hvad tror I var jeres leders formål med denne aktivitet?