Fra mark til bord - fremstilling af brød
Aktiviteten egner sig bedst i august/september, hvor kornet stadig står på marken. Enten mødes man med spejderne hos en landmand, og høster en sæk kornaks, eller lederen har ordnet det forinden. Kornaks høstes nemmest med le eller hækkesaks.
Tilbage på spejderpladsen skal kornet tærskes. Forinden laves et godt bål, og nogle sten lægges i, så de er varme.
Læg et lagen på jorden, og en passende mængde aks bredes ud. Slå på aksene med snobrødspinde til kernerne er slået fri. Fjern halmen og de største skaller (kan brændes på bålet). Denne proces gjorde man tilsvarende i gamle dage, hvor bønderne tærskede med plejl. Det er principielt samme proces, der foregår i den moderne mejetærsker.
Avner, skaller og lignende fjernes dels med hænderne, dels ved forsigtigt at kaste kornet op i luften ved at ryste lagnet op og ned. Ved denne process fjernes avner og skaller vha. vinden. Er man for vild, ryger kornet på jorden, og processen må gentages.
Nu skal kernene males. Har man tilgang til en kværn kan den bruges. Alternativt kan kernerne gruttes mellem nogle sten (dvs. males groft). Jo mere omhyggelig man er, desto finere mel.
Det gruttede mel blandes med lidt vand og samles til små brød, der bages på de opvarmede sten. Kan serveres med eller uden syltetøj
Tændstikker og dolke til optænding af bål
Sten til bagning af brød
Kornaks
Lagen
Snobrødspinde
Kværnsten (evt en stor flad sten og en mindre rund)
Skål
Vand
Hvordan var din rolle som leder i aktiviteten?
I hvor høj grad opfyldte aktiviteten det formål du havde med den?
Hvad gjorde at det var en god aktivitet?
Hvad har du lært af denne aktivitet?
Hvad gjorde at det var en god aktivitet?