Frugtsalat
Anbring stolene i en rundkreds. En person vælges til at starte med ikke at have nogen stol og stiller sig i midten af cirklen.
Vælg tre-fire frugter og giv alle i kredsen navn efter frugterne. Spejderen i midten siger f.eks. "Alle æbler bytter plads". Alle der er æbler skal nu finde sig en ny siddeplads. Samtidig skal den i midten finde en siddeplads ude i kredsen.
Den, der ender med at blive tilovers, skal nu sige en ny frugt, der skal bytte plads. Hvis man vil have alle til at rejse sig, kan man sige "Frugtsalat" - så skal alle rejse sig og bytte pladser.
Legen kan varieres på mange måder: Man kan have hoppende æbler, hinkende bananer og så videre. Legen kan bruges som navneleg. I stedet for at sige "Alle æbler bytter plads", siger man "Peter og Poul bytter plads".. Udendørs kan alle undtagen en finde sig et træ, som de binder deres tørklæde omkring. Træet bruges så som "stol" og man rører ved træet, når man ville have sat sig på stolen.
Stole til alle deltagere, med undtagelse af en
Hvad gjorde at det var en god aktivitet?
Hvis du skulle lave aktiviteten igen, er der så noget du ville gøre anderledes?
Hvordan har aktiviteten udfordret dig?
Hvad kunne gøres for at aktiviteten blev mere udfordrende?