FRYS
FRYS er en improvisations teaterleg.
Der skal hele tiden være to inde i midten af en cirkel, som (skue)spiller en situation indtil der bliver sagt FRYS! De to personer skal nu stå helt stille, hvorefter den ene bliver skiftet ud, og situationen skifter, men med samme udgangsstilling som den anden sluttede i.
Alle mand sætter sig i en rundkreds. To udvalgte eller frivillige stiller sig ind i midten og "gamemaster" giver dem får en situation de skal spille . Situationen kan fx være elev på rektors kontor.
På et tidspunkt råber "gamemaster" FRYS! og de to personer fryser der hvor de står. En frivillig fra cirklen går ind, vælger en af personerne, og overtager hans eller hendes stilling. Det gælder nu om at være hurtige til at begynde en ny situation eller historie.
Når deltagerne er blevet fortroelige med legen kan der også blive råbt FRYS! fra cirklen, men de første par omgange bør det være "gamemaster" der råber FRYS!
Hvordan var din rolle som leder i aktiviteten?
Hvilke af følgende udviklingsområder har aktiviteten ramt: Socialt, fysisk, intellektuelt, følelsesmæssigt, kreativt
Hvordan har aktiviteten udfordret dig?
Hvilket af følgende ord synes du passer bedst til aktiviteten? Sjov, kammeratskab, udfordring, samarbejde, oplevelse, friluftsliv