Grillet ørred med ratatouille
-
Vask hænder før du går i gang.
-
Skyl rødløg og hvidløg og pil skrællen af. Skær dem i små tern.Skyl de andre grøntsager og krydderurterne. Skær alle grøntsagerne i stykker på 3x3 cm. Ryst vandet af krydderurterne og hak dem groft.
- Kom olie i en gryde. Kom løgene i, steg dem, til de er klare. Tilsæt hvidløg og krydderurter, lad det simre i nogle minutter.
-
Kom resten af grøntsagerne i. Krydr med salt og peber. Lad retten småkoge under låg i ca. 30. min. Rør jævnligt. Hvis ratatouillen er for våd: fjern låget, og lad noget af væden dampe væk.
-
Smag ratatouillen til med groft salt, stødt peber og eddike. Ratatouillen kan holdes varm i en høkasse.Mens ratatouille småkoger grilles fisken. Vask hænder. Skær ørred filetten ud i portionsstykker på et rent skærebræt.
- Lad grillristen varme igennem over glødebålet. Smør fiskestykkerne med lidt olie og gril dem på risten først med skindsiden nedad i 8-10 min. Krydr med salt og peber. Vend fiskestykkerne med en paletkniv og gril dem 3-4 min på den anden side. Fisken er mør når den er varm og fast i midten, mærk med en finger. Fiskekødets farve bliver mat.
Til 10 personer
Fisk:
1,5 kg ørredfilet med skind
2-3 tsk groft salt
0,5 tsk stødt peber
1 spsk olie til pensling
1 stk citron
Ratatouille:
5 fed hvidløg
5 stk squash
2 stk auberginer
10 stk tomater
1 stort bundt krydderurter
1 dl olivenolie
1-2 spsk groft salt
0,5 tsk stødt peber
0,5 dl eddike
Tilbehør:
1,5 kg groft brød
Hvordan var din rolle som leder i aktiviteten?
Hvad har du lært om spejderne?
Hvordan har aktiviteten udfordret dig?
Hvad har du gjort for at det blev en god aktivitet for de andre?