Helstegt ørred med fennikel
-
Vask hænder før du går i gang.
-
Skyl løg, tomater, fennikel og citron.
-
Pil skrællen af løg og skær dem i ringe og over i en gryde.
-
Skær tomaterne i store tern og put i gryden.
-
Skær top af fennikel og evt. lidt af bunden, hvis den er brun. Skær fennikel over på langs og derefter i 1/2 cm tykke skiver. Hældes bagefter i gryden.
-
Skær citronen, med skræl, i små stykker og bland det i gryden. Tilsæt olie, salt og peber og fordel jævnt.
-
Rens fisken for indvolde. Skyl den og tør den med køkkenrulle. Skær nogle dybe snit i ryggen på fisken, 5-6 cm imellem hvert snit. Gnid fisken med groft salt. Læg fisken oven på grøntsagerne i gryden, og dæk til med låg.
-
Sæt gryden over ilden og bag til grøntsager og fisken er mør, 35-50 min. Se til fisken undervejs og tilsæt lidt vand hvis det begynder at brænde på i bunden. Stegetiden varierer efter fiskens størrelse og varmen i gløderne.
-
Fisken er mør når rygfinnerne let kan trækkes ud og kødet er fast og mat i farven.
-
Kog pasta når fisken er ved at være mør. Hæld vand i en gryde, læg låg på og bring det i kog. Tilsæt salt. Kom spagettien i og rør rundt i gryden af og til. Kog uden låg.
-
Kog pastaen “al dente”: dvs. den skal gøre lidt modstand når man bider i den. Kogetiden varierer fra 5-14 min., se kogetiden på posen. Tag en op og smag om de er færdige. Hæld omgående vandet fra. Læg låg på og hold godt fast i gryden, brug arbejdshandsker så du ikke brænder dig. Kom straks lidt smør eller olivenolie i spagettien, så klistrer den ikke så let sammen og får en fin smag.
-
Kom straks pestoen i pastaen, eller lad hver enkelt selv tage pesto når I skal spise.
Tips:
Fisk som makrel, laks, torsk og sej kan tilberedes på samme måde.Stegetiden varierer efter fiskens størrelse.Løg kan erstattes af porre og fennikel af knoldselleri, pastinak eller persillerod.Hele opskriften kan tilberedes i en bradepande i ovn ved 150o C.
TIl 4 personer
Helstegt ørred:
1 stk løg
4 stk tomater
1 stk fennikel
0,5 stk økologisk citron
2 tsk olie
1 kg frisk ørred
1,5 spsk groft salt
1 knsp stødt peber
Pasta:
400 g pasta
2 l vand
2 tsk groft salt
75 g basilkum pesto
Hvad gjorde at det var en god aktivitet?
Hvilke af følgende udviklingsområder har aktiviteten ramt: Socialt, fysisk, intellektuelt, følelsesmæssigt, kreativt
Hvordan har aktiviteten udfordret dig?
Hvad har de andre gjort for at det blev en god aktivitet for dig?