Hvad har du i din rygsæk?
Spejderne skal tegne, lave en liste eller vælge udfra konkrete ting, hvad de ville tage med sig, hvis de skulle flygte. Lav en begrænsning på, hvor mange ting de hver især må tage med på fx 10 genstande. Spejderne skal finde ud af, hvad der har betydning for dem personligt og for at kunne klare sig på en lang rejse gennem ukendt land.
Det er vigtigt, at aktiviteten bliver en refleksionsaktivitet, hvor hver enkelt spejder tager stilling til, hvor vigtig eller uvigtig en enkelt ting er. Spejderen skulle gerne blive mere bevidst om, hvordan han/hun kan "være beredt" på en sådan rejse.
Afhængig af hvodan I vil lave aktiviteten kan I få brug for:
papir, blyanter, farver, rygsæk, billeder, tøj m.m.
Hvilke af følgende udviklingsområder har aktiviteten ramt: Socialt, fysisk, intellektuelt, følelsesmæssigt, kreativt, spirituelt
Alle spejdere er forskellige. Tal om hvad I hver især er gode til og tænk over om I udnyttede denne viden under aktiviteten