Ideer til cirkusnumre
Linedans med noget: balancegang på et objekt, hvilket bestemmes af børnenes evner. Derudover skal de balancere med noget – det kan være paraply, flyvende tallerkener, stok eller andet, stadig i forhold til børnenes evner og lyst.
Klovner: her vil jeg inddrage slagsmålsteknik (rive i øre/hår, lussing, træde på tæer, spark i bagdel), og drikke sodavand uden at bøvse (klovnen præsenteres som den eneste i hele verden, der kan drikke en sodavand hurtigt uden at bøvse, dette skal så naturligvis mislykkes, hvorefter han/hun bliver jaget ud af manegen). Ved slagsmålsteknikkerne er det vigtigt, at børnene forstår det er leg og ikke alvor. Sjove/mislykkedes kast med hulahopringe. Tankeoverføring (vertigo)
Akrobater: klovnerulning (udføres 2 og 2) – en lægger sig på ryggen med benene lige op. Den anden står med et ben på hver side af hovedet af din, der ligger. Begge tager fat om anklerne på den anden, så de samen danner et hjul. Den, som står op, krummer ryggen og ruller fremover overkroppen på den, som ligger ned. Idet han/hun når måtten, følger den anden efter osv.. pyramidebygning kan udføres siddende, liggende og stående. Her tænker jeg at en kan stå på alle fire og en anden står på ryggen af ham/hende.
Jonglering med bolde: (eventuelt selv lave boldene af balloner, ris/fuglefrø og plastfolie). Dette nummer udføres af sværhedsgrad efter de evner og lyst som børnene har.
Tryllekunst: den svævende flaske. Hertil skal bruges en ølflaske, viskelæder og en snor. Viskelæderet puttes i flasken inden forestillingen begynder. Nummeret præsenteres for publikun og tovstumpen stikkes i flasken. Artisten prøver at holde flasken i snoren, hvilket ikke kan lade sig gøre. Flasken må ”hypnotiseres”, artisten vender flasken på hovedet, sådan at viskelæderet falder ned i flaskehalsen og kiler tovet fast. Der er flere tryllekunster, for eksempel; lette fra gulvet, æg ind og ud af flaske og trylle en blyant væk. Jeg vil tage børnene med i beslutningen om hvilken eller hvilke numre de vil udføre.
Forskellige dyr: hvilke dyr vil jeg lade være op til børnene.
Svingtov/stylter: flow gennem svingtovet til musik (CD). Laver selv stylter i træværkstedet.
Stærk dame/mand: det kan komme i 2 forskellige variationer; med en vægtstang som vi selv laver og at knuse en kartoffel. Ved sidstnævnte inddrages en fra publikum. To kartofler bæres ind på et fad (af en yndig hjælper), den ene kartoffel er kogt, den anden rå. Den stærke mand/dame knuser den kogte kartoffel med en hånd, hvorefter en fra publikum bliver kaldt op – gerne en stor voksen mand – for at knuse den rå kartoffel, hvilket ikke kan lade sig gøre.
Sabel slugning: (sværdet laver vi selv) dette nummer skal i pædagogisk sammenhæng udføres som leg og lade-som-om perspektiv. Artisten skal stå i profil og den farlige sabel føres ned mod munden men ned langs kinden og der mimes med kroppen undernedføringen (kan også udføres bag et lærred)
Alle disse numre skal udføres ud fra børnenes lyst og evner og i samråd med dem, og de forskellige numre skal akkompagneres af passende lyde/musik – dele heraf også udført af børnene, og præsenteres af en konferencier.
Hvordan har aktiviteten udfordret spejderne?
Hvis du skulle lave aktiviteten igen, er der så noget du ville gøre anderledes?