Kameler i sandstorm
Når der er sandstorm i ørkenen stiller kameler sig med enden mod vindretningen for ikke at få sand i øjnene, og alle deltagere skal nu være kameler i en sandstorm med meget skiftende vindretning
Hæng sedler op eller læg sedler på jorden, der markerer de fire verdenshjørner.
Alle deltagere stiller sig fordelt i et stort rum, på en græsplæne eller lignende. Deltagerne skal bøje sig forover og strække armene mod jorden, så de ligner en puklet kamel. De skal også stå og trippe/hoppe lidt med deres lange kamel-ben.
En spilleder råber de forskellige verdenshjørner på skift - fx "Vinden kommer fra Vest", hvorefter kamelerne hver gang drejer sig med enden mod vinden. Varier tempo efter deltagernes evner.
Kan varieres med flere retninger (NØ, SSV...) eller gradtal (145 grader) i stedet for verdenshjørner. Der kan evt. spilles uden skilte/sedler eller med bind for øjnene (kræver mere retningssans og balance end viden om verdenshjørnernes placering).
Evt. skilte eller sedler med verdenshjørner.
Hvad gjorde at det var en god aktivitet?
Hvilke af følgende udviklingsområder har aktiviteten ramt: Socialt, fysisk, intellektuelt, følelsesmæssigt, kreativt
Hvordan har aktiviteten udfordret dig?
Hvilket af følgende ord synes du passer bedst til aktiviteten? Sjov, kammeratskab, udfordring, samarbejde, oplevelse, friluftsliv