Kikkert Kimsleg
Som i en normal kimsleg, skal spejderne huske en række forskellige ting, som de har begrænset tid til at memorere.
Tingene er placeret så langt væk, at de kun kan ses ved hjælp af en kikkert.
Spejderne får mellem 15 og 30 sekunder til at kigge på tingene, alt efter hvor mange ting der skal huskes. Herefter skal de kunne nævne så mange ting som muligt.
Aktiviteten kan bruges som en samarbejdsøvelse. Hvis tingene er stillet op på en række, kan spejderne blive vurderet på hvor gode de er til at gennemtænke opgaven på forhånd. F.eks. kan de vælge, at én husker tingene til højre, én husker tingene til venstre, og én husker tingene i midten.
- Kikkerter (ca. 1 per 2 personer)
- Forskellige ting som skal huskes
- En kryds-af-liste over de forskellige ting til postmandskabet
Hvordan var samarbejdet mellem spejderne - gjorde de sig nogle tanker om hvordan de skulle fordele opgaverne før de gik igang med at kigge?
Hvis du skulle lave aktiviteten igen, er der så noget du ville gøre anderledes?
Hvordan fordelte I opgaverne i patruljen?
Hvad lærte du af denne aktivitet om dit samarbejde med andre?