Kniv: Snitte bue og pil
Fortæl spejderne, at i dag skal vi lave buer og pile. Hver spejder skal finde en frisk gren til buen, der er lige så lang som deres ben. Og en lille pind til pil.
Hvis de ikke har hørt det før: Vis spejderne en tør gren og en frisk gren. Spørg spejderne, om de ved, hvilken en der er lettest at snitte i? Fortæl spejderne, at friske grene er lette at snitte i, men når de tørrer, bliver de rigtig hårde.
Derfor bruger vi friske grene (husk at have en aftale om, hvor I må skære grene af) som I nu skal finde.
Fortæl, at de gerne må skyde med buen, men at de ikke må sigte på hinanden – lav evt. en bane hvor de må skyde (der skal være plads til alle på én gang).
Med kniven skærer de blade og små kviste af.
De skærer snor af i passende længde, og binder det på buen.
Det er oplagt, at denne aktivitet indgår i fx et indianer-tema.
- Knive til alle
- Snor til bue
Hvordan har aktiviteten udfordret spejderne?
Hvad har du lært af denne aktivitet?