Kniv: Snitte en navnepind
Fortæl spejderne, at i dag skal de lave deres egen navnepind, så vi kan se, hvad hinanden hedder (er selvfølgelig specielt aktuelt, når der er kommet nye spejdere). Forældrene kan også lave en navnepind.
Forklar, at hver spejder skal finde en lille pind på ca. 10 cm. – eller så lang som deres hånd. Vis din egen navnepind, som du har lavet i forvejen.
Hvis de ikke har hørt det før: Vis spejderne en tør gren og en frisk gren. Spørg spejderne, om de ved, hvilken en der er lettest at snitte i? Fortæl spejderne, at friske grene er lette at snitte i, men når de tørrer, bliver de rigtig hårde.
Derfor bruger vi friske grene (husk at have en aftale om, hvor I må skære grene af), som I nu skal finde.
Forklar spejderne, at de skal afbarke pinden og gøre den rund i enderne. De kan også gøre pinden lidt flad på midten, der hvor navnet skal stå. Til sidst bores et lille hul i pinden, hvor lædersnore sættes igennem. Navnet brændes eller skrives på pinden.
- Knive til alle
- Lædersnøre
- Brænder
- Knive
- Bor og boremaskine
- Din egen navnepind
- Speedmarker
- Evt. brænder
Hvad har spejderne fået ud af aktiviteten?
Hvad har du lært af denne aktivitet?