Knobcirkel
Aktiviteten er god når spejderne skal lære nye knob uden det bliver tørt / kedeligt.
Først viser lederen hvordan man binder knobet, og bagefter prøver alle selv. Når spejderne mener at de kan knobet, stiller alle sig i en cirkel med sit knobtov og tager fat i det knobtov personen til højre for dem har. Med ens eget knobtov og personen til højres bindes knobet. Fx. Råbåndsknob. Når alle har bundet deres knob, og alle tovene er bundet sammen, læner alle sig tilbage og vi ser om knobene holder.
De spejdere der er gode til knob placeres mellem dem der ikke er så erfarne så de kan hjælpe hvis det bliver nødvendigt.
Udover råbåndsknob kan ktiviteten også udføres med flagknob, dobbelt ottetal (fra hver sin side -vandknob) fiskerknob, firknob.
Et knobtov pr spejder
Plads til at alle kan stå i en cirkel
Hvad har spejderne fået ud af aktiviteten?
Hvad har du lært af denne aktivitet?