Kommunikation med lyssignaler
Program:
I dag skal vi lære om kommunikation, og vi skal se, hvor udfordrende det kan være at sende beskeder videre på forskellige måder. Vi skal også lave popkorn.
Lære om kommunikation (5 min)
Leg med at fortælle en historie videre (30 min)
Bål, popkorn og saftevand (25 min)
Leg med at sende lyssignaler videre (30 min)
Leg med at komme rundt ved at føle sig frem (30 min)
De to gennemgående punkter fra spejderloven er: At værne om naturen og at være en god kammerat. Først og fremmest, så skal vi lære noget og have det sjovt.
Lære om kommunikation:
Når man er spejder, så er det vigtig, at man er god til at kommunikere med hinanden.
Spørgsmål:
Kender i nogle måder man kan kommunikere på?
(Svar: Tale sammen, bruge hænderne, kommunikere via f.eks. lyssignaler m.m)
Nogle gange kan man have brug for at kommunikere en besked hurtigt videre over lang afstand. Her kan man bruge en teknik, hvor man har forskellige poster. Spejderne på hver post skal her kommunikere en besked videre til næste post. Det er det, vi skal fokusere på i dag.
Leg med at fortælle en historie videre:
Spejderne deles ind i grupper. Det fungere bedst, hvis de ældste spejdere er i forskellige grupper. Hver gruppe har en post, hvor de står sammen med en forælder. Der skal ca. være 10 meter mellem posterne, således at man ikke kan høre, hvad der bliver sagt i de andre poster.
Legen er, at man skal formidle en historie videre med en eller to sætninger ad gangen. Første gruppe får læst første sætning op. De løber nu videre til næste gruppe og fortæller sætningen til dem. Herefter løber de tilbage til deres post. Næste gruppe gør det samme. Sidste post er en forælder. Her bliver sætningen skrevet ned. På denne måde sendes alle sætningerne af sted en efter en.
Til sidste samles man, hvorefter den formidlede og den oprindelige historie bliver læst op.
En historie kan f.eks. være:
- Der var en lille kanin og den var meget sulten.
- Den hoppede derfor hen til sin mor og spurgte, om den måtte få noget at spise.
- Den måtte kun få hvidkål og ærter, men det kunne den slet ikke lide.
- Den hoppede nu hen til en urtehave og kravlede ind under lågen.
- Her var der masser af gulerødder, mejs, salat og en masse andet godt.
- Pludselig kom landmanden med sin rive, og han var helt vildt sur.
- Den lille kanin blev bange og den skyndte sig at hoppe hen til sin mor.
- Her spiste den hvidkål og ærter, og de smagte dejligt
Historien kan evt. forkortes hvis man kan se, at det tager lang tid.
Leg med at sende lyssignaler videre:
Spejderne deles ind i grupper af to. Den ene spejder har en hvid cykel lygte og den anden har en rød cykel lygte. Der skal gerne være nogle store objekter, man kan stå rundt om, således at hver gruppe kun kan se to andre grupper. Første og sidste gruppe kan selvfølgelig kun se en anden gruppe. Hver gruppe står på et hjørne sammen men en forældre.
Man har på forhånd skrevet en sekvens af hvid og rød ned. Der skal ca. gå 8 sekunder mellem hver signal. Lygterne skal hele tiden være tændt. Man giver ikke signal, når lygten peges mod jorden, og man giver signal ved at pege lygten hen mod næste gruppe. Det er ikke helt nemt, for man skal holde øje i en retning og lyse i en anden retning.
En forældre siger til første gruppe, om de skal sende et hvidt eller rødt signal. Første gruppe sender nu signalet til næste gruppe, som sender det videre til næste gruppe osv. Sidste gruppe sender signalet videre til en forælder, som noterer sekvensen.
Når man har været en sekvens igennem, så samles man, hvorefter man får læst den formidlede og den originale sekvens op. Herefter evaluerer man, hvordan det gik, og om der er noget der kan justeres.
Herefter prøver man igen med en anden sekvens. Man kan evt. lave nye grupper, lade spejderne stå uden en forældre, lade hver spejder have både en hvid og rød lygte eller have større afstand mellem posterne.
En sekvens kan f.eks. være:
Sekvens 1: R H H H R R H R H R H R H
Sekvens 2: R H R H R R H H H H R R H
Sekvens 3: H R H H H H R H H R R H H
Sekvens 4: R H H H R R H R H R H R R
Leg med at komme rundt ved at føle sig frem:
Spejderne lægger en lang snor som de herefter skal følge med bind for øjnene. Kommunikationen består her i at man har lagt snoren ud, og at man herefter skal følge sporet ved at føle sig frem.
Evaluering:
Aktiviteten blev gennemført den 05.3.2017 til Familiespejd Mjølner gruppe, Værløse
Spejderne synes, at alle aktiviteterne var sjove og lærerige. Vi er så heldige at have et mørkt underjordisk tunnelsystem med et par gode knæk, og hvor man skal kravle ud af et lille hul for enden. Her prøvede spejderne at komme gennem tunnelsystemet ved at følge en snor. De prøvede også at gå igennem, hvor der kun var stearinlys og en gang, hvor de kun havde lommelygte. Dette var også et hit.
En lang snor
En rød og hvid cykellygte til hver spejder
To stykker pap og to papirer til at skrive på samt en kuglepen
Et sejt mørkt underjordisk tunnelsystem med et par gode knæk eller lignende ;O)
Hvad gjorde at det var en god aktivitet?
Hvad har du lært af denne aktivitet?