Kompasgang
Ved at gå kompasgang kan I hurtigt og let afprøve jeres færdigheder i brugen af kompas i terrænet.
Gå 5-10 forskellige kompasretninger med et start- og slutsted. Her kan I se, hvor nøjagtigt I kan ramme slutstedet og dermed, hvor korrekt I anvender kompasset.
Efterhånden som I bliver bedre, kan I øge længden af de forskellige ruter. Jo større afstande I går kompasgang over, jo vigtigere er det at være præcis i brugen af kompasset. - f.eks. kan en fejl på nogle få grader over en afstand på to km betyde, at I går hundrede meter forkert.
Dan et hus ved kompasgang:
Marker startstedet med en pløk. Kompasretninger og afstande udleveres til deltagerne, som indstiller på kompasset på den givne grad til punkt to og går det givne antal meter.
Sæt en pløk i jorden, hvor kompasruten ender, og fortsæt med de næste punkter. Pløkkerne der sættes, bliver de nye startpunkter. Forbind pløkkerne med en snor, så man kan se, at kompasgangen forestiller et hus.
Kompasretninger og afstande til tegning af et hus:
Punkt 1-2: 0 grader, 7,0 meter. Punkt 2-3: 45 grader, 9,8 meter. Punkt 3-4: 135 grader, 9,8 meter. Punkt 4-5: 180 grader, 7,0 meter. Punkt 5-6: 270 grader, 2,0 meter. Punkt 6-7: 0 grader, 5,0 meter. Punkt 7-8: 270 grader, 2,0 meter. Punkt 8-9: 180 grader, 5,0 meter. Punkt 9-10: 270 grader, 6,0 meter.
Kompas
Pløkke
Snor
Beskrivelse at gå efter
Hvad gjorde at det var en god aktivitet?
Hvad har du lært om spejderne?
Hvordan samarbejdede I under aktiviteten? Er I tilfredse med det eller kunne noget være gjort anderledes?
Var hele patruljen aktiv under aktiviteten? Hvis ikke: Hvad var så årsagen og hvordan kunne det gøres endnu bedre?