Kompost er en del af Krible-Krable mærket og giver spejderne en forståelse for naturen, og hvad der sker, når man efterlader affald i naturen.
Kompost: Se hvad der foregår i naturen
Vejledning
Læg banan, stanniol, æble, cigaretskod og tygget tyggegummi frem. Tag en snak med spejderne om, hvad hører til i naturen og hvad hører ikke til i naturen.
Del spejderne ind i patruljer/hold af 3-4 spejdere. Hver patrulje tager en urtepotte samt lidt banan, stanniol, æble, tyggegummi samt et cigaretskod.
Find et ugenert sted i naturen, tæt på hvor I normalt mødes. Læg tingene under urtepotten og kik jævnligt til dem over det næste ½ år.
Snak om, hvad der er sket og om, hvorfor man ikke skal smide affald i naturen.
Materialer
• Ler-urtepotter
• Banan
• Stanniol
• Æble,
• Cigaretskod
• Tygget tyggegummi
Husk der skal være nok til alle.
Reflektionsspørgsmål
Hvad har spejderne fået ud af aktiviteten?
Hvad har du lært af denne aktivitet?