Kyllingelår med nye kartofler
-
Vask hænder før du går i gang.
-
Bland eddike, vand, sukker, salt og peber i en skål eller lille gryde.
-
Skyl agurken. Skær den i meget tynde skiver på rivejernet eller med en skarp kniv. Vend agurkeskiverne i eddikeblandingen. Agurkesalaten skal trække mindst 1/2 time. Rør i den af og til. Læg et låg over skålen.
-
De nye kartofler skal koges og spises med skræl. Vask og skyl kartoflerne grundigt indtil de er fri for jord.
-
Skyl dilden i koldt vand. Ryst vandet af. Pluk den i små kviste.
-
Gnid kyllingelårene med groft salt og drys med stødt peber. Læg dem i en gryde med skindsiden nedad. Og vask hænder igen. Steg kyllingestykkerne mens kartoflerne koger.
-
Steg kyllingelårene på grillristen, vend dem flere gange under stegningen.
-
Kom kartoflerne i en gryde og hæld vand i til de er dækket, tilsæt salt. Læg låg på og bring gryden i kog. Kog kartoflerne til de er møre, ca. 15-20 min. Mærk efter ved at stikke en kniv ind i en kartoffel. Det skal være som at stikke i en tomat.
-
Hæld straks vandet fra, hold godt fast i gryden med en arbejdshandske så du ikke brænder dig. Dæk kartoflerne med køkkenrulle og læg låget på igen, så revner de nye kartofler ikke. Gryden kan holdes varm i en "høkasse" til kyllingelårene er gennemstegt.
-
Det tager ca. 35-45 min. til kyllingelårene er gennemstegte. Prik med spidsen af en kniv i et lår. Kødet er gennemstegt når saften der pibler op, er klar og ikke rød.
-
De nye kartofler spises med smør, salt og dild.
TIPS:
Agurkesalat kan varieres ved at tilsættes fintskåret rå rødløg og reven gulerod, lidt chilipasta og grofthakkede salte peanuts.
Nye kartofler kan sættes på træspyd, pensles med olie og grillsteges i 20-25 min.
Kyllingelårene kan krydres med forskellige krydderier efter smag, steges i en gryde eller ovnsteges.
Til 4 personer:
Agurkesalat:
1 stk agurk
1 dl eddike
0,5 dl vand
0,5 dl sukker
0,5 tsk groft salt
1 knsp stødt peber
3 l vand
Kogte kartofler:
1 kg nye kartofler
2 tsk groft salt pr. liter vand
50 g smør
1 lille bundt frisk dild
Kylling:
8 stk kyllingelår
1 tsk groft salt
Hvad har spejderne fået ud af aktiviteten?
Hvordan har aktiviteten udfordret spejderne?
Hvad gjorde at det var en god aktivitet?
Hvilket af følgende ord synes du passer bedst til aktiviteten? Sjov, kammeratskab, udfordring, samarbejde, oplevelse, friluftsliv