Lagkageløb
Lagkageløbet er en klassiker og findes i et utal af varianter. En fælles beskrivelse lyder nogenlunde sådan her: patruljerne skal løse et antal mindre opgaver, og for hver løst opgave får de en ingrediens til en lagkage som samles og spises til slut.
Aktiviteten er helt klart sjovest hvis man ikke altid får de lækreste ingredienser til sin lagkage.
Løser man ikke en opgave i henhold til de opstillede mål, går man fx glip af vindruerne og får i stedet en agurk.
Man kan evt. designe løbet således at patruljerne møder hinanden to og to på posterne, hvilket øger konkurrenceelementet. Denne variant er særdeles velegnet til fx første møde efter sommerferien, hvor der ofte kan være brug for et boost til patruljesammenholdet.
Hvis man har en time til selve opgaverne kan man fx køre 5 poster af 10 minutters varighed + tid til at skifte:
- A: Fru Hansens havelåge – råbåndsknob
- B: Bygge tårn af spaghetti og tape
- C: Quiz
- D: Sækkehop
- E: Jorden er giftig, men vi har mælkekasser
- F: Flytte vand med papir
Her er et par idéer til ingredienser der kan kæmpes om:
Gode ting:
Lagkage bunde
Kagecreme
Jordbær
Glasur
Bananer
Syltetøj
Chokolade
Krymmel
Dårlige ting:
Salatblade
Creme fraiche
Tomater
Ketchup
Nødder
Citron
Husk at sætte tid af til at samle og spise kagerne, samt rydde op.
En pakke lagkagebunde pr. patrulje
Fyld til lagkager
Rekvisitter til opgaver/konkurrencer
Hvordan var din rolle som leder i aktiviteten?
Hvilke af følgende udviklingsområder har aktiviteten ramt: Socialt, fysisk, intellektuelt, følelsesmæssigt, kreativt, spirituelt
Var hele patruljen aktiv under aktiviteten? Hvis ikke: Hvad var så årsagen og hvordan kunne det gøres endnu bedre?
Hvordan samarbejdede I under aktiviteten? Er I tilfredse med det, eller kunne noget være gjort anderledes?