Lav en film
Om at lave film
Et billede siger mere end 100 ord! I hvertfald kan billeder udtrykke meget, både som formidling til andre og som et redskab til ”meta-refleksion”. Når man laver film skal man både planlægge indholdet, optage det og efterfølgende se/fremvise det, så der bliver lejlighed til at arbejde med filmens tema flere gange.
Med nyere mobiltelefoner eller I-pads er det nemt for såvel spejdere som ledere at optage film.
Gør fimene korte – ellers mister tilskuerne ofte koncentrationen – arbejd hellere med kvalitet end længde, fx ved at optage det samme flere gange og tale om hvad der kan forbedres fra gang til gang.
Det er ret nemt at lægge film op på You Tube eller på hjemmesider, så de kan blive set af flere. Har I ikke i miniledelsen kompetencer til det, så er der sikkert en anden leder eller en af de store spejdere der vil hjælpe.
Filmtyper
Man kan lave filmene på mange måder, her er eksempler:
Interview:
Minierne kan interview hinanden om, hvad emnet (fx en pind fra spejderloven) betyder for dem. I kan også gå på gaden og spørge 3-4 tilfældige mennesker om emnet.
Billeder med speak ind over
Optag nogle seancer fra jeres minimøde eller en tur og lad minierne speake ind over, hvor de fortæller om hvorfor netop det der sker er godt spejderarbejde.
Skuespil
Lad minierne udvikle et lille skuespil der tydeligt illustrerer det emne I eller de har valgt. Når det er øvet igennem et par gange kan det optages.
Stop motion film
Stop motion er som en “gammeldags” tegnefilm, hvor man tager et billed af gangen og flytter lidt på motivet før næste billed tages. Man kan fx lave det med modelervoks figurer eller med legoklodser.
Download en gratis Stop Motion app – fx ‘Stop Motion Studio’. Brug denne ved optagelserne
Det er ikke svært, så forsøg jer frem!
- Smartphone eller videokamera
Hvad har spejderne fået ud af aktiviteten?
Hvis du skulle lave aktiviteten igen, er der så noget du ville gøre anderledes?