Lav en undervandslup
Du har brug for en tom konservesdåse og et stykke gennemsigtigt plastikfolie, der er stort nok til, at det kan dække over den ene ende.
Skær bunden af konservesdåsen af med en dåseåbner. Nu lægger du plastikfolien over den ene ende af dåsen. Bind den stramt fast med et stykke sejlgarn. Det overskydende stykke plastik kan du skære af med en saks.
Nu har du lavet en "undervandslup", der er klar til brug. Tag den med til vandkanten, hvor vandet ikke er højere end dåsens højde. Se efter insekter små fisk eller andre smådyr. Sæt luppen ovenover. Nu kan du iagttage levevæsenet i ro og fred uden forstyrrende bølgeskvulp.
Aktiviteten stammer fra 100-års materialet for 10-12 årige i perioden 1957-1982
Konservesdåser
Dåseåbner
Klar plast
Sejlgarn
Hvordan har aktiviteten udfordret spejderne?
Hvilken rolle havde patruljens PL og PA under aktiviteten?
Hvordan har aktiviteten udfordret dig?