Malaria-fanger
Malaria-fanger er en klassisk fangeleg med et twist. Men i denne leg kommer spejderne til at blive opmærksomme på hvordan man kan få sygdommen malaria gennem myg og hvordan det kan undgås.
To spejdere vælges til at være myg, disse myg er inficerede med malaria og kan derved gøre andre syge ved at “stikke” dem.
Uden at de to valgte myg ved det, deles nu nogle små brikker, der kan holdes gemt i hånden, ud til halvdelen af de andre deltagere. Disse små brikker symbolisere nu et myggenet. Dette myggenet beskytter mod malaria, men da der ikke er myggenet nok i landsbyen, er man nød til at dele og kan derfor max beholde et myggenet i 30 sek inden man er nød til at give den videre til en af de andre deltagere. Man må ikke have 2 myggenet på samme tid.
De to myg kan “stikke” de andre deltagere når de rør dem. Bliver en spejder med et myggenet taget sker der ikke noget og man er stadig med i legen. Fanger en myg i stedet en uden et myggenet er man død og dermed ude af legen. Legen fortsætter til det kun er dem med myggenet der er tilbage.
Tag derefter en snak om hvad malaria er? hvordan den spredes? og hvordan man i ulandene kan beskytte sig mod det.
Denne leg kan også laves i andre variationer til at symbolisere sygdomssmitte og betydningen af vaccinationer. I stedet for myg og myggenet, kunne det være f.eks. polio og poliovaccine.
Små brikker svarende til halvdelen af deltagerantallet
Hvad har spejderne fået ud af aktiviteten?
Hvad har du lært af denne aktivitet?