Menneskedomino
Som du ved, har en dominobrik to halvdele, hvor der kan være to forskellige antal øjne på. Nu skal du være en dominobrik med to forskellige sider, som hver har noget at gøre med dit udseende, dine interesser, din livret eller noget helt fjerde.
Hvis du fx elsker dine fregner, skal du til den ene side finde en anden spejder, som også elsker sine fregner. Til din anden side finder du måske en spejder, der også har Boller-i-karry som livret. Nu holder du så to forskellige spejderkammerater i hånden. Alle i patruljen eller afdelingen skal holde to andre i hånden, som de har noget tilfælles med, og I ender med at stå i en rundkreds. Hvis du ikke lige kan finde noget du har tilfælles med en anden spejder, må I spørger ind til hinandens interesser indtil I finder noget. Husk det må ikke være det samme på begge dine sider – og spejder må ikke være det I har til fælles.
Hvad gjorde legen ved fællesskabet?
Hvad tror I var jeres leders formål med denne aktivitet?