Nattens dyr

Når mørket falder på, går nogle dyr i seng. Kragefuglene samles i store flokke for at gå til ro sammen, og hvepse flyver hjem til boet. Dette er dog blot et vagtskifte, for når de dagaktive dyr går i seng, giver det plads til alle de nataktive dyr, som vi sjældent møder. Gå på jagt efter nattens dyr – mange af dem er faktisk nemme at finde!
 

FLAGERMUS

Flagermus er Danmarks eneste pattedyr, der kan flyve. Der er rig mulighed for at møde flagermusen i tusmørket og også om morgenen, fra en time før solen står op.
 

HVOR?

Der er heldigvis flagermus de allerfleste steder i den danske natur. Flagermusen vil gerne jage et sted, hvor der er god, åben plads, men gerne med nogle enkeltstående træer, som de gemmer sig i om dagen. Byparker er ofte gode steder at se flagermus. I lysninger i skoven, ud over sø og å, ved parkerings-pladser ved skoven og i almindelige haver.
 

HVORNÅR?

I tusmørket det er bedst. Her begynder flagermusen at komme ud og samtidig er der lys nok til at se den.
 

HVORDAN?

Når I har fundet et godt sted, er det bare at væbne sig med tålmodighed og holde øje med himlen. Når mørket sænker sig endnu mere kan en kraftig lommelygte hjælpe.

Allerbedst er det at alliere sig med nogen, der har flagermus-de-tektorer. Så kan man også i helt mørke ” høre og se” flager-mu-sene. Detektorerne omsætter flagermusens skrig, så vi kan høre dem og dermed finde ud af hvor de er. Tag kontakt til en lokal naturvejleder eller den lokale afdeling i Danmarks Naturfredningsforening, for at få hjælp til en tur med flagermusdetektorer.
 

RÆV OG GRÆVLING

Disse sky rovdyr ser man sjældent om dagen, men med tål- modighed kan de spottes i tusmørket og om natten.
 

HVOR?

Den nemmeste måde at finde grævlingen eller ræven på, er ved at finde deres grave. Både grævlingen og ræven bygger deres grav ved at grave ind i siden af en skråning eller bakke.

Grævlingen fjerner jord fra sine gange ved at gå baglæns ud af graven, mens den skubber jorden med sig med forbenene. Derfor kan man kende en grævlingegrav fra en rævegrav ved, at der altid ligger en lille ”sti” foran indgangen med løs jord. Derudover vil der ofte være knogler foran en rævegrav. Gravene kan man spotte i dagslys og så komme tilbage om aftenen.
 

HVORNÅR?

Når solen går ned, står grævlingen og ræven op for at gå på jagt. Når solen igen står op, returnerer de begge hjem til deres grav.
 

HVORDAN?

Gem jer ved ræve- eller grævlingegraven omkring solnedgang eller solopgang. Begge dyr er fredede og man må ikke forstyrre dem – det er derfor vigtigt at være forsigtig og holde en afstand til graven på 100 meter. Sæt jer gerne med vinden imod jer, så ræven eller grævlingen ikke får færten af jer.
 

FRØER

I tænker måske ikke så tit over det, men frøen er faktisk et af de dyr, der kan lave rigtig meget larm. Den spidssnudede frø er den mest almindelige frø og findes overalt i landet ved vandhuller og vådområder. Den kan kvække rigtig højt, så denne art kan være et godt udgangspunkt for jeres frøjagt. Derudover kvækker løvfrø, grøn frø, springfrø, strandtudse m.fl.
 

HVOR?

Den spidssnudede frø er ikke kræsen og kan findes de fleste steder, hvor der er vand: Søer, vandløb, midlertidige vandhuller, moser og enge.
 

HVORNÅR?

Som tommelfingerregel i den første halvdel af april. Det er dog meget afhængig af vejret, og i et mildt forår kan den begynde meget tidligere. Senere på året kan I høre andre arter – strandtudse kvækker indtil slutningen af juni. Den findes i lavvandede søer, der tørrer ud indimellem. Det er hovedsageligt i skumringen, at frøernes helt store kvæk-orkester går i gang, men i højsæsonen kan I være heldige at opleve det døgnet rundt.
 

HVORDAN?

Her kan I høre de forskellige frøers kvækken. Når I er ude, kan I optage de lyde i hører med jeres telefon og tage kvækken med hjem og artsbestemme, hvad I har hørt efterfølgende! www.naturhistoriskmuseum.dk/froestemmer
 

FUGLE

Vi har alle hørt fuglene synge i foråret og om sommeren, men har I nogensinde oplevet den store fuglekoncert, der udspiller sig tidlig morgen eller sen aften?

Man mener, at fuglene især vælger at synge omkring solopgang og solnedgang, fordi der på dette tidspunkt er høj luftfugtighed – i høj luftfugtighed rejser lyd nemlig op til 20 gange så langt.
 

HVOR?

Hele landet! Der er flest fugle i områder, hvor der er høje træer og krat. Gerne med mange insekter, bær, frugter og frø. Der gemmer sig også mange fugle i villahaverne.
 

HVORNÅR?

Fuglekoret starter i det tidlige forår og topper i maj. Det kraftigste kor starter en times tid før solopgang og falmer op ad formid-dagen. Herefter begynder det igen om aftenen omkring solned-gang. Hvis I er heldige, er det netop i tusmørket om aftenen, I også kan høre nattergalen.
 

HVORDAN?

I kan opleve fuglesangen som det passer jer bedst. I kan sidde

i varmen fra bålet om aftenen eller gå en tur i tusmørket. I kan også stille vækkeuret og opleve daggry-koret. Smukkest er det måske at vågne op til fuglesang, mens I stadig ligger i soveposen eller bivuaken i det fri. På fuglestemmer.dk kan I høre de mange forskellige fugles sang eller kald og lære, hvilke fugle der synger med hvilket næb.
 

SYNGER I RÆKKEFØLGE

Selvom det kan lyde som ét stor virvar, så gør fuglene faktisk alt, hvad de kan for ikke at synge ”i næbbet på hinanden”, men i hinandens pauser. Derudover begynder de forskellige arter med at synge på forskellige tidspunkter:

Før solen står op, kan I møde solsortens melodiøse sang. Herefter tager ringduen og sangdroslen over. Så følger gærdesmutte, løvsanger, rødhals og munk. De sidste, der vågner op, er musvit-terne og bogfinkerne. Det er bogfinken, der synger ”det-det-det ka’ jeg sig’ ligeså tit det ska’ være!”.

Find flere sjove mørkeaktiviteter i aktivitetshæftet fra Nat i Naturen 2021