Oplev stjernerne – KIG OP!
At kigge på stjerner er en aktivitet, hvor tiden hurtigt kan flyve afsted. I godt selskab kan man nemt bruge timer på at se på stjerneskud og stjerne-billeder – og opfinde sine egne. Husk varmt tøj, tæpper, et underlag at sidde eller ligge på og måske noget at spise og drikke.
HVOR KAN MAN SE STJERNER?
De bedste betingelser for at se på stjerner findes uden for byerne – væk fra lysforureningen. Find eventuelt en god shelterplads, som I også kan overnatte på, når øjenlågene bliver tunge. I kan også tage ud til kysten og kigge ud over havet. Kig på vejrudsigten og vælg en skyfri aften.
TRE APPS TIL AT OPLEVE MØRKET
NIGHT SKY
Med denne app kan I finde stjerner, planeter og satellitter lige over jer. Læs mere om alle stjernerne og planeterne. Oplev, hvordan himlen ser ud, hvis I står på månen eller en anden planet. Rejs gennem tiden og se, hvordan himlen så ud
engang, og hvordan den vil se ud i fremtiden.
SOL OG MÅNE 3D:
Med app’en Sol og måne 3D kan I holde øje med, hvornår sol og måne går op og ned. Tjek solen og månen for flere år siden og flere år frem. App’en viser sol og månens positioner, månefaser, og hvor meget dagen er tiltaget.
NIGHT EYES (IOS) ELLER NIGHT CAMERA (ANDROID)
Der findes flere apps, der kan give jer nattesyn. På den måde kan I nemmere få nogle gode billeder med hjem, og det kan også være en hjælp at se gennem app’en, hvis I ikke har lyst til at tænde for lommelygten.
Find flere sjove mørkeaktiviteter i aktivitetshæftet fra Nat i Naturen 2021
Tæpper
Lommelygte
Noget varmt at drikke – te eller kakao
Smartphone