Øvelser til førstehjælp
Udvælg små øvelser som passer til spejdernes alder. Smink evt. tilskadekomne og lav en realistisk scene. F.eks. hvis en gryde væltes på bålet, så sæt en gryde koldt vand på et slukket bål, og lad den tilskadekomne vælte gryden, og reagere, som om det var varmt. Husk at den psykiske førstehjælp er vigtig ved alle skader.
Send hold/patrulje hen for at hjælpe. Observér hvad de gør for at hjælpe. Hjælp dem evt. i gang, hvis de bare står og kigger.
Snak om den korrekte førstehjælp til skaden, når de er færdige med at hjælpe. Gjorde de det korrekt? Hvad kunne de have gjort anderledes? Hjalp de hinanden?
Få evt. seniorspejdere til at hjælpe med at lave øvelserne realistiske, som en del af deres læring om ansvar og ledelse i førstehjælp.
Alternativt
Lad f.eks. hver spejder beskrive en (sjov) episode fra hjem, skole eller fritidsaktivitet. Spørg patruljen, hvor der i denne episode, eventuelt kunne være gået noget galt. Lad dem tale om, hvad man skulle have gjort i sådan en situation. Lad dem derefter vælge den situation, de synes var sjovest eller mest vigtig at lære noget af, og lad dem bruge noget tid på, at øve dette rollespil.
Førstehjælpsmaterialer
Materialer til opsætning af scene og evt. sminke til skader
Idéer til øvelser, find selv på flere (nedenfor)
Mini
Du er ude, at cykle sammen med patruljen.
Vejen er våd og glat, og du vælter i et sving. Du har fået hudafskrabninger på hænder og det ene knæ. Det bløder og gør ondt.
Hvad gør I? Vis og fortæl.
På en lejr er I ved, at lave mad over bål. Der er flere gryder på bålet. Da du skal røre i den en gryde, vælter den varme mad ud over hele din ene hånd. Hånden er rød, og det gør ondt.
Hvad gør I? Vis og fortæl.
Din patrulje er på madlavningshold på en lejr, og I er ved, at snitte grøntsager. Kniven smutter og du skærer dig i fingeren. Det bløder, men såret er ikke ret dybt.
Hvad gør I? Vis og fortæl.
I er på løb i skoven. Mellem to poster ser I en mand komme gående længere fremme ad stien. Pludselig falder han, og I løber hen for, at hjælpe ham. Da I kommer hen til ham ligger han helt stille, og I kan ikke vække ham.
Hvad gør I? Vis og fortæl.
I er på lejr og spiller bold. Du kommer til, at ramme en af de andre i ansigtet og det begynder, at bløde fra hendes næse.
Hvad gør I? Vis og fortæl.
I er på lejr og har leget. I vil nu holde en pause og sætter jer på nogle stole. Du opdager ikke bien, som sidder på din ryg. Den stikker, da du sætter dig ned, og den bliver mast.
Hvad gør I? Vis og fortæl.
I har været på orienteringsløb. Bagefter løber I om kap tilbage til lejren, da en af jer træder i et hul, og vrikker om på foden. Foden gør ondt og hæver.
Hvad gør I? Vis og fortæl.
I står og snakker i en døråbning, da der pludselig bliver gennemtræk. En af jer får fingrene i klemme, da døren smækker. Det gør ondt, og fingrene hæver og bliver røde.
Hvad gør I? Vis og fortæl.
I er på skovtur. Du snubler over en rod, falder og slår hovedet mod jorden. Ved faldet slår du en fortand ud, og to andre tænder sidder løse.
Hvad gør I? Vis og fortæl.
I er på hejk, og finder nogle store planter. De har store grønne blade, og har en lang stængel med en stor skærm af hvide blomster (Bjørneklo).
Der er et par nye spejdere med. De plukker blomsterne, da de synes, de er flotte. I opdager det først, da de har plukket blomsterne, og det begynder at svie, på deres fingre.
Hvad gør I? Vis og fortæl.
I spejderhytten skal du finde en ny flaske opvaskemiddel. Den står bagved en anden flaske på hylden med rengøringsmidler. Da du vil flytte den anden flaske vælter den, da låget ikke er sat rigtigt fast. Væsken vælter ud over din hånd, på flasken står Minus Kalk. Du kalder på patruljen.
Hvad gør I? Vis og fortæl.
Junior
I er på tur for at tage 20 km mærket. Da I har gået omkring halvdelen af turen, begynder det at gøre ondt i din hæl, og da I stopper op ser du, at du har fået en vabel.
Hvad gør I? Vis og fortæl.
I leger og et par stykker af jer er i klatrer i træer. En af jer falder ned, og slår den ene hånd. Håndleddet gør ondt, og hæver. Hånden kan ikke bevæges.
Hvad gør I? Vis og fortæl.
I er på sommerlejr, og det er varmt. I har været på aktivitet hele dagen. En fra patruljen klager over hovedpine, og begynder at blive svimmel og bleg.
Hvad gør I? Vis og fortæl.
I er på weekendtur, og skal gå det sidste stykke fra bussen, og ind til hytten. På vejen ser I en cyklist. I det samme kommer der en bil fra en sidevej. Bilen når ikke at bremse, og rammer cyklisten, som slår sit ben. Der er en hudafskrabning, og foden har en helt forkert stilling. Cyklisten har meget ondt. Bilisten står ud af bilen, og er meget forvirret.
Hvad gør I? Vis og fortæl.
I er på lejr. Da I er ved, at stå op en morgen ser du, at en fra din patrulje er helt rød bag på den ene arm. Du ved, at hun i starten af lejren havde en flåt siddende, som blev fjernet.
Hvad gør I? Vis og fortæl.
I ser en spejder fra en anden gruppe falde. Han falder så uheldigt, at hans overarm rammer en pløk fra et telt. Det bløder nu meget fra hans overarm.
Hvad gør I? Vis og fortæl.
På tur i skoven går I på en smal sti. Du ser ikke den lille gren, der hænger ud over stien. Du får grenen i hovedet, og en del af den rammer dit ene øje. Det svier og gør ondt.
Hvad gør I? Vis og fortæl.
Trop
I er på tur og sidder og spiser aftensmad. En fra patruljen får noget galt i halsen. Han tager sig til halsen, og hoster voldsomt.
Hvad gør I? Vis og fortæl.
På vej til spejderhytten ser i en bil holde stille for, at dreje til venstre, ad en sidevej. Bilen der kommer bagfra ser ikke, at den forankørende holder stille, og kører op bag i den forankørende. Føreren i den forreste bil klager over smerter i nakken. Føreren af den bagerste bil er forvirret, men er selv kommet ud af bilen, og passageren, som ikke har haft sele på, bløder fra et sår i panden.
Hvad gør I? Vis og fortæl.
I er på løb i skoven, da I ser en mand komme gående mod jer. Han stopper op, og tager sig til brystet. Han trækker vejret hurtigt. Da I næsten er henne ved ham falder han om, og I kan ikke få kontakt med ham.
Hvad gør I? Vis og fortæl.
I er på et adventureløb. Det er mørkt, koldt og blæsende. Det begynder at regne. Du har glemt regntøjet, og fryser allerede inden I starter. Du ryster og dine hænder begynder, at blive følelsesløse. Du begynder at tale uklart. I er faret vild, og har allerede ledt længe efter næste post.
Hvad gør I? Vis og fortæl.
På vej til spejderhytten går I forbi et hus, hvor der står en bil i tomgang i garagen. Der går en mand rundt i garagen, og det ser ud til, at han er ved at reparere bilen. Manden ser ud til at have det dårligt, og I ser ham sætte sig tungt i en stol ved siden af bilen.
Hvad gør I? Vis og fortæl.
I ser en cyklist vælte, da der kommer en gren ind i forhjulet. Cyklisten bliver kastet over styret, og lander på maven. Cyklisten klager efterfølgende over smerter, når han trækker vejret, og han vil helst sidde helt stille.
Hvad gør I? Vis og fortæl.
Du er på PLAN. En fra din patrulje har sukkersyge. Hun begynder pludselig, at opføre sig underligt, og virker ukoncentreret. Du så hende tage sin medicin tidligere, men I blev sendt ud på en opgave lige inden I skulle til at spise.
Hvad gør du? Vis og fortæl.
I hvor høj grad opfyldte aktiviteten det formål du havde med den?
Hvad gjorde du for at hjælpe patruljen godt igennem aktiviteten?