Patruljemøde urtefrikadeller, fladbrød og urtepesto
Vejledning
Først skal I ud og finde spiselige urter i naturen. Fx skvalderkål, mælkebøtteblade, røllike, brændenælder, følfod, ramsløg, tusindfryd.
Naturkalenderen er en oversigt over, hvornår du kan finde hvilke spiselige planter. Spis kun de planter i er sikre på kan spises. http://xn--naturenskkken-jnb.dk/naturen-nu/
Når i har samlet 2 liter af forskellige spiselige planter, deler i jer op 3 hold. Et hold, der laver frikadeller, et der laver pesto og et der laver fladbrød.
Opskrift fladbrød:
- Skyld urter og hak dem groft.
- Bland mel med bagepulver. Smuldre smøret i melblandingen.
- Alle ingredienser blandes sammen og æltes.
- De deles i ca. 14 mindre stykker.
- Laves til små flade brød og steges på pande på trangia.
Opskrift urtefrikadeller:
- Hak urterne fint.
- Bland de hakkede urter, æg, salt og peber røres sammen.
- Herefter puttes rasp i til der opnås en fast konsistens.
- Formes til frikadeller og steges på panden.
Opskrift urtepesto
- Læg dine spæde urter på et bræt og hak dem fint med en kniv. Læg dem i skålen. ’
- Giv nødderne samme behandling, op i skålen.
- Pres eller hak hvidløget.
- Kom alle ingredienser op i skålen og bland det godt sammen.
- Rør olie i, til det er blødt som pesto.
Sæt jer sammen i patruljen og spis urtefrikadellerne med fladbrød og pesto til.
Materialer
Materialer:
- Kurv, pose eller skåle til at samle ingredienser i.
- Handsker er en fordel, hvis i vil samle brændenælder.
- 3 Skåle
- 3 Skeer
- 2 Trangia
- 2 Palet
- 6 spækbræt
- 6 knive
Ingredienser:
Fladbrød
- 300 gram Hvedemel
- 2 tsk. Bagepulver
- 1 tsk. Salt
- 50 gram Smør
- 2 dl. Mælk
- 2 håndfulde spiselige urter skyldet og hakket groft.
Urtefrikadeller:
- 5 dl. Hakkede Urter, f.eks. brændenælder, skvalderkål, mælkebøtter ramsløg og løgkarse.
- 2 Æg
- Ca. 2 dl. Rasp
- Salt og peber
- Olie til stegning
Urtepesto:
- 50 små friske lysegrønne urteskud (de smager bedst) fx svalderkål, bøgeblade, ramsløg, mælkebøtteblade
- 100 g. mild ost (du kan også bruge parmesan)
- 2 fed hvidløg
- 100 g. hasselnødder (eller pinjekerner)
- Olie så det passer
- Salt
Reflektionsspørgsmål
Hvad gjorde at det var en god aktivitet?
Hvad har de andre gjort for at det blev en god aktivitet for dig?