Peter Pedal - Cirkusnatløb
Introduktion til natløbet:
"Engang var Peter Pedal i cirkus med sin ven – Manden med den gule hat. Efter cirkusforestillingen kunne Manden med den gule hat ikke finde Peter Pedal. Han var gået ud blandt cirkusvognene – og her mødte han nogle af folkene fra cirkus. Nu skal I ud og se om I kan finde Peter Pedal - og måske I også kan møde nogle af de personer som Peter Pedal mødte. Husk jeres lommelygter."
Linedanseren
Postmandskab:
Linedanser
Postansvarlig:
15 min
Fantasiramme:
Spejderne møder linedanseren fra cirkus. Hun fortæller at Peter Pedal har været forbi, men han er gået igen. Men måske spejderne lige vil hjælpe hende inden de går videre?
Linedanseren har en meget sød kat som kan gå på line sammen med hende. Men nu er katten løbet væk – og Linedanseren spørgere spejderne om de kan hjælpe med at finde den – for hun kan ikke finde ud af alle de spor, der er i mørket.
Opgave:
Der bliver lagt forskellige spor ud fra forskellige dyr, spejdernes opgave er at finde katten, og de skal derfor følge kattesporene. Når de følger kattesporene finder de på et tidspunkt en kat (bamse) som de skal tage med tilbage til linedanseren.
Alt efter spejdernes alder kan opgaven gøres sværere ved at have mange forskellige spor, eller ved at kun 1 spejder må tænde lommelygten.
Efter spejderne er kommet tilbage med katten, kan de evt. få til opgave at finde ud af hvilke dyrespor der er, og hvor mange af hver slags (fx 9 spor efter en hest, 6 spor efter en fugl osv.)
Materialer:
Reflekstape eller tykt pap malet sort og med hvide spor.
En kattebamse.
Udklædning til linedanseren
Cirkusprinsessen
Postmandskab:
Cirkusprinsesse
Postansvarlig:
15 min
Fantasiramme:
Cirkusprinsessen fortæller, at Peter Pedal har været forbi, og han kom til at tabe en masse af hendes ting ned i den store spand med hendes særlige ”ansigts-maske”. Hun er ikke sur på Peter Pedal, og hvis de møder ham senere, må de gerne hilse ham.
Men måske spejderne kan hjælpe med at finde ud af hvilke af hendes ting Peter Pedal har tabt i den store spand? Desværre tåler de ikke lys, og må blive i spanden indtil hun får fat i nogle magiske klude, som hun kan tørre tingene af i. Så spejderne må nøjes med at mærke sig frem med fingrene nede i spanden.
Opgave:
Spejderne skal finde ting med hænderne nede i spanden.
Hvis større spejdere kan det i stedet være en føle-kims-leg med fødderne. Så må sko og strømper af.
Materialer:
Havregrød
stor spand
10 ting – ikke skarpe (findes i hytten og i blandt materialerne)
vanddunk (til at skylle hænderne)
gammelt håndklæde (til at tørre rester af havregrød af i)
Domptøren
Postmandskab:
Løvetæmmer
Postansvarlig:
15 min
Fantasiramme:
Løvetæmmeren har også mødt Peter Pedal. Desværre var Peter blevet meget bange for løven – og det er der jo ingen grund til.
Domptøren synes spejderne skal prøve at ”Tænk som en løve”. Hvis spejderne er gode nok til at snige sig igennem mørket som en løve, vil løvetæmmeren belønne dem med nogle guldmønter.
Opgave:
Spejderne skal snige sig op til løvetæmmeren som sidder med ryggen til spejderne. De skal snige sig hen og tage de chokolade guldmønter som ligger ved siden af ham.
Løvetæmmeren kan evt. have en vandpistol og kan skyde i den retning hvor han hører lyde.
Materialer:
Chokoladeguldmønter
(evt. en vandpistol og vand)
Klovnen
Postmandskab:
Klovn
Postansvarlig:
15 min
Fantasiramme:
Klovnen fortæller at han har haft besøg af Peter Pedal.
Peter Pedal synes det var rigtig sjovt at besøge klovnen. Men da
kloven skulle øve sig i at puste ild, gik der desværre ild i nogle af hans ting. Peter skyndte sig at løbe væk - så nu skal klovnen bruge spejdernes hjælp til at slukke ilden.
Opgave:
Spejderne skal slukke stearinlys med vandpistoler. Afstanden kommer an på hvor gode de er til at ramme.
Evt. en presenning hvis det regner/blæser så lysene ikke bare går ud.
Større spejdere kan slukke ild i en gryde/tønde/bål ved hjælp af en brandspand med manuel pumpe (en strøjte-spand)
Materialer:
Stearinlys
tændstikker/lighter
vanddunk m. vand
vandpistoler
(evt. andet som kan brænde i en gryde/tønde mv. og spøjtespand + vand)
Cirkusdirektøren
Postmandskab:
Cirkusdirektør
Postansvarlig:
15 min
Fantasiramme:
Cirkusdirektøren byder spejderne velkomne, og håber at de kan lide hans flotte cirkus. Han fortæller at Peter Pedal elsker at besøge hans cirkus – og at Peter er gode venner med alle dyrene og menneskerne.
Cirkusdirektøren er specielt stolt af de store elefanter i hans cirkus. Cirkusdirektøren er fascineret af, hvor gode de er til at huske.
Måske spejderne har lyst til at prøve at se om de kan huske lige så godt som elefanterne?
Opgave:
Under en prins-henning er samlet 15 ting, som spejderne skal kikke på i 30 sekunder. Bagefter skal de så mange ting de kan huske.
Sværhedsgraden af posten kan øges ved, at der fx ikke må anvendes lys (natsynet kommer på prøve), tingene skal nævnes i den rækkefølge de lå i eller at der også skal svares på hvilken farve de enkelte ting er.
Materialer:
Tæppe/prins-henning
15 ting – måske der kan findes nogle cirkus-ting?
Materialer til brug for løbet findes i selve beskrivelsen af løbet.
Hvad har spejderne fået ud af aktiviteten?
Hvad gjorde at det var en god aktivitet?