Peter Pedals pebernødde-stafet
Peter Pedals pebernødde-stafet leges som en klassisk stafet.
Patruljerne står i den ene ende af lokalet, og i den anden ende af lokalet er et bord med 1 skål med pebernødder samt et raflebære med en terning pr. patrulje.
Den første i patruljen løber ned til bordet, slår med terningen, og må tage det antal pebernødder, som terningen viser. Dvs. slår spejderen en 5, må spejderne tage 5 pebernødder med tilbage til patruljen. Husk en skål eller ligende, som patruljen kan have deres vundne pebernødder i.
Når tiden er udløbet - fx 5 minutter - tæller patruljerne de vundne pebernødder, vinderpatruljen kåres. Præmien til alle patruljerne er de pebernødder som patruljen har vundet.
HUSK - vask hænder inden start!
Der skal bruges:
2 skåle pr. patruljen
Pebernødder - hellere for mange end for få (ca. ½ pose pr. patrulje)
1 raflebære pr. patrulje
1 terning pr. patrulje
En retfærdig dommer, som sikre at spejderen ikke "kommer til" at tage for mange pebernødder.
Hvis du skulle lave aktiviteten igen, er der så noget du ville gøre anderledes?
Hvad fungerede godt?