Primitivt kompas
Et kompas er egentligt simpelt opbygget. Det består af en magnet, der kan bevæge sig frit, så den kan rette sig ind efter Jordens magnetfelt. Du kan se det selv, hvis du selv prøver at lave et et kompas.
Lav selv et primitivt kompas - og undersøg hvordan kompasset virker.
En nål i en skål kan virke som et kompas - hvis nålen er blevet magnetiseret.
- En synål gøres magnetisk ved at stryge den med en kraftig magnet.
- Der skal hele tiden stryges i samme retning.
- Herefter lægges den på en korkprop i en skål vand.
- Nålen virker nu som en kompasnål, der angiver nord-syd retningen
Lidt om jordens magnet-felt
Jorden har et magnetfelt, der gør det muligt at bruge et kompas til at finde vej med. Magnetfeltet er skabt af processer i Jordens indre. Magnetfeltet gør, at en magnetisk nål, der hænger frit, vil lægge sig i retningen nord-syd.
Dog kan lokale ting forstyrrer kompasnålen. Hvis der er ting af metal eller magneter i nærheden af kompasnålen, vil nålen blive forstyrret og vise en forkert retning.
Magnetfeltets nord- og sydpol ligger ikke helt samme sted som vores geografiske nord- og sydpol (altså, den du kan finde på en globus). Derfor vil der være en smule misvisning mellem kompassets nord og det geografiske nord. I Danmark er det dog så lidt, at man sjældent regner med det.
Magnet
skålmedvand
stor synål
korkprop eller et lille stykke flamingo
Hvordan var din rolle som leder i aktiviteten?
Hvilke af følgende udviklingsområder har aktiviteten ramt: Socialt, fysisk, intellektuelt, følelsesmæssigt, kreativt
Hvad har du lært af aktiviteten?
Hvilket af følgende ord synes du passer bedst til aktiviteten? Sjov, kammeratskab, udfordring, samarbejde, oplevelse, friluftsliv