Rikki Tikki Tavi løb

Historien om Rikki Tikki Tavi stammer fra Rudyard Kiplings Junglebog, og beskriver et lille modigt desmerdyrs kamp mod to slanger. På mødet lærer spejderne om desmerdyret, og undervejs må de samarbejde om små opgaver for at hjælpe Rikki Tikki Tavi.

Mødet giver en god indgangsvinkel til at arbejde med junglebogen som ideramme for minispejderarjbedet.

Rikki Tikki Tavi – løb

Dette er beretningen om den store strid, som Rikki-tikki-tavi ganske ene udkæmpede gennem badeværelserne i den store bungalow i Indien. Skrædderfuglen Darzee hjalp ham, og moskusrotten, Chuchundra, der aldrig kommer midt ud på gulvet, men altid lister om langs væggene, gav ham gode råd; men Rikki-tikki klarede selv den egentlige kamp.

Han var et desmerdyr, med hale og hårlag omtrent som en lille kat, men hoved og sind som en væsel. Øjnene og den lille rastløse snudespids var lyserøde; han kunne klø sig, hvor som helst det passede ham, med hvilken som helst af de fire ben; forben som bagben, ganske som han fandt for godt. Han kunne rejse hårene på sin hale, til den lignede en flaskerenser, og når han pilede af gennem det lange græs, lød hans kampskrig: Rikk-tikk-tikki-tikki-tchk!

En skønne dag blev han af flodens sommeroversvømmelse. skyllet ud af den hule, han boede i sammen med sine forældre. Vandet bar ham - spruttende og sparkende - med til en landevejsgrøft. Der fandt han en lille tot sejlende græs og klamrede sig fast, til han omsider mistede bevidstheden. Da han atter kom til sig selv, lå han i det varme solskin midt på en havegang sølet og sjasket, så det var en gru, og hørte en lille dreng sige: „Her er et død desmerdyr. Nu skal vi lege begravelse."

„Nej," sagde hans moder; „lad os tage den ind og tørre den. Den er måske ikke helt død."

De bar ham ind i huset, hvor en mægtig stor mand tog ham mellem tommel- og pegefinger og sagde, at død var han ikke, bare halvkvalt og druknet; så pakkede de ham ind i vat og varmede ham, til han åbnede øjnene og nøs.

Da Teddy gik i seng, klatrede Rikki-tikki op til ham; men han var en urolig sengekammerat, fordi han måtte op og undersøge hver eneste ting, han hørte hele natten lang, og prøve at opdage, hvorfra alle lyde stammede. Teddys forældre kom ind for at se til deres dreng, lige før de gik til ro, og Rikki-tikki sad vågen på hans pude. „Jeg kan ikke rigtigt lide det," sagde Teddys moder, „han finder måske på at bide drengen."

„Det kunne aldrig falde ham ind, Alice" sagde faderen. „Teddy er bedre vogtet med den lille fyr, end hvis han havde en blodhund til at passe på sig. Hvis der kom en slange ind i barneværelset nu. "Men Teddys moder ville ikke høre tale om noget så skrækkeligt.

I skal gå til Post

Post 1 - Rikki Tikki Tavi møder Darzee og hans kone

Rikki Tikki Tavi gik en tur ud i haven for at blive klar over, hvad der var at se. Det var en stor have, kun halvt dyrket, med Marechal Niel rosenbuske så store som lysthuse; med lemonog orangetræer, bambuskrat og en tæt skov af højt græs. Rikki tikki slikkede sig om munden „Det er et storartet jagtdistrikt," sagde han og halen fik flaskerenserbrus ved tanken. Han kilede op og ned ad gangene snusende hist, vejrende her, til han hørte nogle meget bedrøvede stemmer i en tjørnebusk. Det var Darzee, skrædderfuglen, og hans kone. De havde lavet en yndig rede ved at samle to blade og syet dem sammen i randene med bastfibre, hvorpå de havde fyldt posen med bomuld og dun. Reden svajede hid og did, mens de sad på dens rand og græd.

„Hvad er der i vejen?" spurgte Rikki-tikki.„Vi er så fortvivlede," sagde Darzee. „En af vore små faldt ud af reden i går, og Nag åd den."„Hm!" sagde Rikki-tikki; „det var da sørgeligt - men, jeg er fremmed her, forstår I.

Hvem er Nag?"

Darzee og hans kone svarede ikke, men trykkede sig blot langt ned i reden, thi fra det tætte græs om buskens rødder kom en dæmpet hvislen - en isnende ond og grusom lyd, der fik Rikki-tikki til at springe to fod lige tilbage. Og fra græsset steg tomme for tomme Nags hoved og gabende brillestel: Nag, den store, sorte kobra - fem fod lang fra tungekløft til halespids. Da han havde hævet en tredjedel af kroppen op fra jorden, blev han stående således svajende frem og tilbage som en løvetands dunbolle, der gynger i vinden. Han så på Rikki-tikki med sine onde slangeøjne, som aldrig skifter udseende, hvad slangen end tænker på.

„Hvem er Nag?" sagde han. „Jeg er Nag”.

Opgave

Patruljen skal flette en rede og stoppe den med bomuldsvat, så skrædderfugleæggene/ungerne kan ligge trygt og godt.

Reden skal hænges op, og det skal testes om den kan holde et æg.

Patruljen fortsætter til post 2.

 

Post 2 - Rikki Tikki Tavi slår slangen Nag ihjel

 

Nag rullede sig sammen, bugt for bugt rundt om krukkens fod, og Rikki-tikki sad dødsens stille. En time senere begyndte han at flytte på sig - en muskel ad gangen hen mod vandkrukken. Nag sov, og Rikki-tikki betragtede nøje hans brede ryg og prøvede at finde ud af, hvor muligheden var størst for at få ordentlig bid. „Hvis jeg ikke knækker ryggen på ham i første tag," tænkte Rikki, „kan han stadigvæk slås, og hvis han slås - å, Rikki!" Han så. på nakkens tykkelse under brillemærket, men det var mere end han kunne magte, og et bid nær halen ville kun ophidse Nag. „Det må være hovedet," besluttede han til sidst. „Hovedet oven for mærket; og når jeg først får fat der, må jeg ikke slippe."

Så sprang han. Hovedet lå frit fremme fra vandbeholderens brede bug; og da hans tænder mødtes, skød Rikki sin ryg op mod svajningen på den røde lerkrukke for at holde slangehovedet nede. Det gav ham lige et sekunds ro, og han fik mest muligt ud af det. Så blev han hamret op og ned og rusket som en rotte af hunde - frem og tilbage på gulvet; hid og did og rundt i store kredse. Hans øjne var røde, og han holdt fast, mens slangekroppen hvirvlede som en pisk over gulvet, væltede blikøsen, sæbeskålen og frotterbørsten og hamrede mod badekarrets jernsider.

Han holdt fast og lukkede sine kæber mere og mere tæt, for nu var han sikker på at blive slået ihjel og foretrak - af hensyn til slægtens ære - at blive fundet med tænderne samlede om slangens hals. Han var svimmel, mørbanket og følte sig fuldkommen sønderslået, da der bag ved ham lød et mægtigt tordenskrald. Et brændende hedt vindpust slog ham bevidstløs, og en flamme sved hans pels. Den store mand var vågnet ved støjen og havde fyret begge sin jagtbøsses løb af mod Nag lige bag brillemærket.

Rikki Tikki Tavi holdt fast med lukkede øjne. Han tvivlede ikke et sekund på, at dette var døden. Men kobrahovedet rørte sig ikke, hvorimod den store mand løftede ham op til sig og sagde: „Det er atter desmerdyret, Alice. Nu har den lille fyr frelst os fra døden." Så kom Teddys moder ind med et meget hvidt ansigt og så resterne af Nag; men Rikki-tikki slæbte sig op til Teddys soveværelse og tilbragte halvdelen af de resterende nattetimer med forsigtigt at ryste sin lille krop for at finde ud af, om han virkelig, som han ventede, var slået i fyrretyve stykker.

Opgave

1. Patruljen skal komme over badeværelsegulvet uden at træde på gulvet.

Der står 3 mælkekasser, en ved start, en ved slut og en i midten. Patruljen får 2 stykker bræt, som de skal bruge til at komme fra kasse 1 til kasse 3.

2. På den anden side skal patruljen kaste med redningsreb efter Nag – Patruljen får den resterende tid til at kaste (tiden afhænger således af hvor hurtige de har været til at klare den første opgave).

Patruljen fortsætter til post 3.

 

Post 3 – Darzee hylder Rikki Tikki Tavi

 

Morgenen efter Rikki Tikki Tavi havde slået Nag ihjel, var han stiv i alle lemmer, men veltilfreds med sit værk. „Nu skal jeg have gjort regnskabet op med Nags kone, Nagaina. Hun bliver fem gange værre end Nag, og ingen ved, hvornår de æg, hun talte om, brister. Du forbarmende! Jeg må straks ud og snakke med Darzee," sagde han.

Uden at vente på morgenmaden løb Rikki-tikki ned til tjørnebusken, hvor Darzee sang triumfsange i vilden sky. Nyheden om Nags død var nået over hele haven, for den tjener, der tog sig af morgenrengøringen, havde kastet Nags lig ud på møddingen.

„Din dumme fjerdusk!" sagde Rikki-tikki gnavent. „Er det en tid at synge på?"

„Nag er død - er død - er død!" sang Darzee. „Den tapre Rikki greb ham i hovedet og holdt fast. Den store mand kom med en bang-stok, og Nag faldt i to stykker! Han vil aldrig mere æde mine små!" „Det er sandt nok alt sammen, men hvor er Nagaina?" spurgte Rikki-tikki og så sig meget årvågent om. „Nagaina kom til afløbet fra badeværelset og kaldte på Nag," fortsatte Darzee; „og Nag kom ud på enden af en pind - fejeren samlede ham op på enden af en pind og smed ham på møddingen. Lad os synge om den store, den rødøjede Rikki-tikki!" 'Og Darzee sang af fuld strube. „Hvis jeg kunne få fat på din rede, skulle jeg vælte alle dine unger ud af den!" sagde Rikki-tikki. „Du kan ikke passe måde og gøre den rette ting i rette tid. Du er sikker nok deroppe i dit eget hus, men for mig her nede på jorden er det bitter krig. Hold op med den sang et øjeblik, Darzee."

„Jeg vil standse sangen for den store, den smukke Rikki-tikkis skyld," sagde Darzee. „Hvad er der, o dræber af den skrækkelige Nag?"

„For tredje gang: Hvor er Nagaina?" „Ved møddingen bag stalden for at græde over Nag. Stor er Rikki-tikki med de hvide tænder." „Blæse være med mine hvide tænder! Har du nogen sinde hørt, hvor hun gemmer sine æg?" „I melonbedet, i den ende, der er nærmest muren, hvor solen står på hele dagen. Det er uger siden hun gemte æggene der."

Opgave

Patruljen skal synge og spille en hyldst-sang. De kan vælge én eller selv komponere én.

Patruljen fortsætter til post 4.

 

Post 4 – Rikki Tikki Tavi slår slangeungerne ihjel

 

Darzee, hvis du har den mindste smule sund fornuft levnet, flyver du straks hen til stalden og lader, som om din vinge er brækket. Få Nagaina til at jage efter dig hen mod denne busk. Jeg må ned til melonbedet, og hun kunne opdage mig, hvis jeg nu uden videre gik derhen." Darzee var en lille, indskrænket fyr med fjer på hjernen; han kunne aldrig rumme mere end en tanke i hovedet ad gangen; og lige straks syntes han ikke, man kunne være bekendt at dræbe Nagainas børn, - fordi de kom ud af æg ganske som hans egne. Men hans kone var en fornuftig fugl, som vidste, at kobraæg i dag var det samme som kobraunger i morgen. Derfor fløj hun bort fra reden og lod Darzee blive tilbage for at varme ungerne og fortsætte med kvadet om Nags død. Darzee lignede på mange måder en mand.

Hun flagrede hen foran Nagaina ved møddingen og råbte „Å, min vinge er brækket! Drengen inde fra huset kastede en sten efter mig, så han brækkede min vinge." Hvorpå hun flag rede og baskede mere fortvivlet end nogen sinde Nagaina løftede hovedet og hvislede: „Du advarede Rikki-tikki, da jeg ville have dræbt ham. Du har sandelig valgt et dårligt sted at være krøbling på." Hun kom glidende over støvet hen mod Darzees mage.

„Drengen ramte min vinge med en sten!" skreg Darzees kone. „Udmærket! Så kan det måske trøste dig lidt i din død at vide, at jeg nok skal gøre regnskabet op med drengen. Min mand ligger nu til morgen på møddingen, men drengen i huset skal ligge meget stille, inden det bliver nat. Hvorfor prøver du at løbe din vej? Jeg er jo ganske sikker på at nå dig alligevel. Se på mig, lille fæ!"

Darzees kone var for klog til at prøve på det, thi en fugl, der ser en slange i øjnene, bliver så angst, at den ikke kan flytte sig ud af stedet. Darzees kone baskede videre med sørgmodige pip uden en eneste gang at lette fra jorden, og Nagaina satte farten op.

Rikki-tikki hørte dem komme ad stien, som førte hen til staldene, og han styrtede af sted til den ende af melonbedet, der lå nærmest muren. Der fandt han i den varme gødning over

melonerne fem og tyve æg, som var meget snedigt og omhyggeligt skjult. De var på størrelse med dværghønseæg, men havde hvidligt skind i stedet for skaller.

„Det var nok ikke en dag for tidligt," sagde han; for han kunne se kobraungerne bag skindet, og han vidste, at de i samme nu, som ægget brast, hver især kunne dræbe et menneske eller et desmerdyr. Han bed toppen af æggene, så rask han kunne, og passede godt på at knuse kobraungerne med sine tænder.

Opgave

Patruljen skal finde de 25 æg (golfbolde). Æggene placeres i en spand, som står i midten af en cirkel. Kun 1 person må gå ind i cirklen. Æg, der falder på jorden i cirklen må ikke samles op. Patruljen løfter spanden ud af møddingen (løftes ud med en cykelslange-edderkop). Det tælles hvor mange æg patruljen har fået med ud. 

Patruljen fortsætter til post 5.

Post 5 – Rikki Tikki Tave slår Nagaina ihjel

Rikki Tikki Tavi havde fundet Nag og Naginas æg i melonbedet, og var i gang med at bide dem i stykker. Omsider var der kun tre æg tilbage, og Rikki-tikki begyndte at klukke så småt af tilfredshed, da han hørte Darzees kone skrige: „Rikki-tikki, jeg førte Nagaina hen mod huset, og hun er duppet ind på verandaen og å, skynd dig dog - hun dræber dem!"

Rikki-tikki knuste to æg og tumlede gennem melonbedet med det tredje i munden. Derfra pilede han op til verandaen, så hurtigt hans ben kunne bære ham. Teddy, hans moder og fader sad ved morgenmaden; men Rikki-tikki lagde straks mærke til, at ingen af dem spiste. De sad som stenstøtter, og deres ansigter var helt hvide. Nagaina lå oprullet på måtten ved Teddys stol, så nær, at hun let kunne nå drengens bare ben med et slag. Hun svajede frem og tilbage med kroppen og sang en triumfsang: „Søn af den store mand, som dræbte Nag," hvislede hun, „sid stille. Jeg er ikke rede endnu. Vent lidt. Sid ganske stille alle tre! Hvis I rører jer, slår jeg; bliver I siddende, slår jeg også. Dumme mennesker, som dræbte min Nag!" Teddys øjne var fæstnede på faderen, og det eneste, faderen kunne gøre, var at hviske: „Sid stille, Teddy. Du må ikke røre dig. Teddy, sid helt stille."

Så kom Rikki-tikki farende og råbte. „Vend dig om, Nagaina; vend dig om og slås!"

„Hver ting til sin tid," sagde hun uden at se til siden. „Jeg skal snart gøre mit regnskab op med dig. Se på dine venner, Rikki-tikki. De er stille og hvide. De er bange. De tør ikke røre sig ud af stedet, og hvis du kommer et skridt nærmere, slår jeg." „Se til dine æg," sagde Rikki-tikki. „Æggene i melonbedet nær ved muren. Skynd dig hellere ned at se på dem, Nagaina!" Den store slange drejede sig halvt om og så ægget på verandaen. „Å-å!

Giv mig det," sagde hun. Rikki-tikki holdt ægget mellem sine forpoter, og hans øjne var blodrøde. „Hvad giver du mig for et slangeæg? For en ung kobra? For en ung kongekobra? For den sidste - uigenkaldeligt sidste af dem alle. Hele resten bliver ædt nu af myrerne i melonbedet."

Nagaina snurrede helt omkring og glemte alt andet over det ene æg. Rikki-tikki så Teddys fader række en stor hånd frem, gribe Teddy i skulderen og hale ham tværs over det lille bord med tekopperne uden for Nagainas rækkevidde og i sikkerhed: „Snydt! Snydt! Snydt! Rikk-tck-tck!" lo Rikki-tikki. ”Drengen er frelst, og det var mig - mig - mig, der bed Nag i hovedet sidste nat i badeværelset. "Så begyndte han at springe op og ned med alle fire ben samlede og hovedet sænket mod gulvet. „Han smed mig frem og tilbage, men han kunne ikke ryste mig af sig. Han var død, inden den store mand blæste ham i to stykker. Jeg dræbte ham! Rikki-tikki-tck-tck! Kom så, Nagaina. Kom og slås med mig. Du skal ikke få nogen lang enkestand." Nagaina så, hun havde mistet chancen for at dræbe Teddy,

og at ægget lå mellem Rikki-tikkis poter.

„Giv mig ægget, Rikki-tikki. Giv mig det sidste af mine æg, så skal jeg forsvinde herfra og aldrig komme tilbage," bad hun og sænkede hovedets spilede brilletegn. „Ja, du skal forsvinde, og du vil aldrig komme igen, for du skal komme til at ligge på møddingen hos Nag. Slå fra dig, enke! Den store mand er gået ind efter sin bøsse! Slå fra dig!". Under sin dans var Rikki-tikki kommet væk fra ægget, der lå på verandaen, Nagaina tog det i munden og flygtede. Rikki-tikki for efter hende, også da hun forsvandt ned i et rottehul, hvor hun og Nag plejede at holde til. Der lukkedes hans små, hvide tænder sammen i hendes hale. Det er kun meget få desmerdyr, hvor gamle og drevne de end kan være, som bryder sig om at følge en kobra i dens hul. Lidt efter kom Rikki Tikki Tavi alene op af hullet, Nagaina var død.

Opgave

Patruljen skal male et billede der illustrere noget en scene fra historien om Rikki Tikki Tavi.

Patruljen fortsætter til post 1.