Sandt eller falsk om børns rettigheder
0. Placer skiltene 'Sandt' og 'Falsk' i hver sin ende af lokalet/området, hvor aktiviteten udføres. Hvis underlaget tillader det, kan der evt. tegnes en kridtstreg med angivelse af, hvor midten af linjen mellem 'Sandt' og 'Falsk' er.
1. Alle spejdere stiller sig ca. midt mellem skiltene 'sandt' eller 'falsk'.
1.A. Et udsagn læses op af gangen, og spejderne bedes placare sig i overensstemmelse med, om de tror udsagnet er sandt eller falsk. Efter hvert spørgsmål diskuteres i fællesskab, hvorfor man har stillet sig, der hvor man står. Efter diskussionen afslærer lederen, om udsagnet var sandt eller falsk. Hvis dette giver anledning til reaktioner, kan disse drøftes kort.
1.B. Gentagelse af 1.A: Et ny udsagn læses op, spejderne placerer sig og diskuterer deres valg, hvorefter det afsløres, om udsagnet var sandt eller falsk.
Udsagn, som kan være sande eller falske:
- Både børn i Danmark og Bangladesh har ret til at blive opdraget af deres forældre (sandt)
- Alle børn har ret til lommepenge (falsk)
- Børns rettigheder gælder for alle under 18 år (sandt)
- Alle børn har ret til hvile, fritid og leg (sandt)
- Alle børn har ret til en smartphone (falsk)
- Alle børn har ret til at lade være med at modtage undervisning (falsk)
Find gerne selv på flere udsagn.
Find inspiration og information om børns rettigheder, tryghedsvejledning mm. på hjemmesiden: http://dds.dk/rettigheder
Skilt/papir med udsagnet 'Sandt'
Skilt/papir med udsagnet 'Falsk'
Evt. kridt til at tegne på fliser/asfalt
Hvordan har aktiviteten udfordret spejderne?
Hvordan har aktiviteten udfordret dig?