Skema til mødeplanlægning
Skemaet rettes ind, så tidpunkterne passer med jeres mødetider.
Patruljen skal nu udfylde skemaet efter hvad mødet skal indeholde. Skemaet hjælper dem til at forholde sig til, hvor lang tid aktiviteterne skal vare, så de i løbet af mødet kan holde tiden. Desuden skriver de ansvarlige i patruljen på forskellige opgaver og kan så holde styr på at alle får ansvar.
Fortæl dem at ansvar betyder at de der står på skal sørge for at aktiviteten kan gennemføres. Det betyder ikke at den ansvarlige skal sætte aktiviteten igang, holde tiden og finde materialerne, men at det betyder at den ansvarlige sørger for at det bliver gjort enten af vedkommende selv eller nogen vedkommende uddeligerer opgaven til.
Brug også skemaet til evalueringen. Det er rart for spejderne at have noget at holde sig til, de kan noterer løbende om tingene går godt eller der skal forbedringer til.
I løbet af mødet vil de fleste opleve, at de må ændre i skemaet fordi en aktivitet tager længere eller kortere tid. Ved at have skemaet kan de hurtigt tage en beslutning om hvad der skal udskiftes eller slettes.
TIP: sørg for at have back-up-aktiviteter. Hvis en aktivitet går i vasken eller tager for kort tid, så kan spejderne sætte gang i en back-up-leg eller en sang, de på forhånd har i ærmet.
Lav skemaerne i hånden eller på computeren og print dem, så spejderne kan udfylde dem.
Hvilken rolle havde patruljens PL og PA under aktiviteten?
Hvad gjorde at det var en god aktivitet?