Skrump en dåse - SciencePirater
Beskrivelse
Formålet med forsøget er at lære spejderne om implosion, der er det modsatte af eksplosion, og hvordan forskel i tryk grundet varme kan få ting til at udvide sig eller trække sig sammen. Mange ved sikkert, hvad en eksplosion er eller har set dem på film. Ved denne aktivitet bliver spejderne introduceret til, hvordan tryk fungerer, og hvordan ting kan implodere ved ændring af varme og dermed tryk.
Hvad sker der?
Implosion er det modsatte af eksplosion. En eksplosion sker, når noget bliver meget varmt, og ting udvider sig, f.eks. i en lukket beholder, hvor trykket kan blive for stort. Implosion er det modsatte. Her bliver noget nedkølet og vil derfor fylde mindre, og det gør, at trykket falder. Så kommer der en forskel på trykket inde i beholderen og uden for beholderen, hvilket resulterer i, at beholderen krøller sammen.
Indledende spørgsmål til aktiviteten
- Hvornår har I set, noget eksploderer eller imploderer?
- Hvornår bruges eksplosioner/implosioner?
Sådan gør du
- Fyld en balje med koldt vand.
- Fyld lidt vand i bunden af dåsen.
- Saml trangiaen, og tænd flammen.
- Hold dåsen ind over flammen ved brug af tangen og med åbningen opad.
- Lad vandet i bunden af dåsen koge 30-60 sekunder, så dåsen bliver godt varmet op.
- Vend nu dåsen med åbningen nedad ned i baljen med vand. Det er vigtigt, at dåsens åbning er helt under vand.
- Dåsen skulle nu gerne have krøllet sig sammen. Er det ikke tilfældet, så gentag forsøget. Juster på vandmængden i dåsen, tiden over flammen eller temperaturen på vandet i baljen.
Tip!
For de 15-16-årige kan I opskalere eksperimentet og bruge en olietønde i stedet for en sodavandsdåse. Det er vigtigt, at tønden er gjort ren, altså helt uden olierester. Da en tønde ikke kan holdes over en lille flamme, skal der bygges et bål under den. Derudover så skal I bygge en stabil konstruktion, som tønden kan stå på, gerne af metal.
- 1 sodavandsdåse
- Tang til at holde dåsen
- Åben ild, men rimelig kontrollerbar.F.eks. en trangia med gasbrænder.
- 1 balje med koldt vand. Der behøver ikke at være isterninger i, men gennem køleskabskoldt vand.
- Lidt vand i bunden af dåsen.
- Hvorfor trækker dåsen sig sammen?
- Hvor kan dette ske naturligt?
- Hvis man tager en sodavandsflaske med under vand, hvor trykket omkring den er højere end over vand, hvordan kan man så undgå, at den trækker sig sammen?