Stærke snegle
Vejledning
Spørg spejderne, om de ved, hvor stærke sneglene er? I dag skal vi se, hvor stærke sneglene egentlig er.
Spejderne deles op i små hold, og hvert hold skal finde en snegl (eller flere) – en snegl med sneglehus!
Når sneglene er fundet, får hvert hold en tændstikæske, som de tømmer for tændstikker.
Spejderne skal tage en sytråd og sætte den fast på tændstikæsken, og derefter sætte den anden ende af tråden fast på sneglen.
Nu kan sneglen trække æsken.
Husk at sætte sneglen tilbage i området, hvor den kom fra.
Materialer
- Tændstikæsker
- Sytråd
- Tape
Reflektionsspørgsmål
Hvad har spejderne fået ud af aktiviteten?
Hvad har du lært af denne aktivitet?