Svøm med tøj på
Det er vigtig at prøve at svømme med tøj på, så man ikke går i panik, hvis man en dag falder i vandet fuldt påklædt. Mange ulykker forværres ved, at den forulykkede bliver grebet af panik eller handler uhensigtsmæssigt.
Denne aktivitet går ud på at spejderne skal prøve at svømme med tøj og sko, uden sko og kun i undertøj.
Spejderne sendes ud i vandet i mindre grupper og skal svømme fra en bøje til en anden.
Lav det evt. som en stafet, hvor første runde er med tøj og sko, anden runde uden sko og tredje runde kun i undertøj.
Snak om hvordan man bevæger sig i vandet med tøj og sko. Hvad ville I gøre, hvis I skulle redde en person i vandet? Kan man nå at tage tøjet af?
Sikkerhed: Der skal altid være en spejder eller en leder på land der kan sørge for at holde overblik og hjælpe hvis der skulle komme en spejder i knibe. Der skal også være en spejder eller leder længst ude i vandet af samme årsag.
Bøjer til at vise banen. Brug evt plastikflasker som bindes til en snor med en sten i enden.
Hvad fungerede godt?
Hvad gjorde du for at hjælpe patruljen godt igennem aktiviteten?