Tegn din familie og tegn dit stamtræ
0. Start evt. med at fortælle spejderne lidt om børns ret til et navn og nationalitet, beskyttelse af identitet, forældres beskyttelse af barnet, og familiesammenføring (Børnekonventionens Artikel 7-10). I Danmark er det heldigvis sjældent, at børn fratages deres identitet, ikke kender deres forældre eller på anden måde forhindres kontankt med deres familie. Men derfor kan der stadig være mange måder at være barn og familie på. Som leder kan det derfor være en god ide at gøre spejderne opmærksomme på, at familier kan være meget forskellige. Nogen har måske halvsøskende, bor sammen med én forælder, er anbragt i plejefamilie eller noget helt fjerde. Der er ikke noget, der er bedre end andet, så længe man som barn har det godt, hvor man er og sikres den bedst mulige kontakt til forældrene.
1. Bed spejderne om at tegne alle børn og voksne, hvor de bor.
1.A. Lad dem derefter tale sammen to og to om, hvem de har tegnet, og hvordan de er relateret til til disse personer.
2. Spejderne skal forsøge at lave et stamtræ med navne og relationer til de forskellige familiemedlemmer, de kender. Her kan man diskutere aprvis, hvordan evt. sammenbragte familier kan tegnes, hvis det er aktuelt.
2.A. Denne øvelse kan lede til en fælles snak om, hvem man er, og hvor man kommer fra. Tal gerne med spejderne om, hvor mange forskellige slags familier der findes, og at der ikke er nogen rigtig eller forkert familietype.
Find inspiration og information om børns rettigheder, tryghedsvejledning mm. på hjemmesiden: http://dds.dk/rettigheder
Hvidt kopipapir
Tegneredskaber
Farver
Hvad har du lært om spejderne?
Hvad har du lært af denne aktivitet?